ANNONCE:
Konkursen er ifølge kurator og advokat Christian B. Elmer blevet en realitet, efter at Nykredit har smækket kassen i.
"Der har været et gældsforhold, som han ikke har kunnet betale, og han ejer tilsyneladende ikke aktiver af betydning," siger Christian B. Elmer.
Kuratoren forventer, at flere kreditorer vil melde sig på banen, så det samlede økonomiske krav kommer til at løbe op i "nogle millioner kroner", som han udtrykker det.
Scorede mange millioner
For 15 år siden så tilværelsen ellers lys ud for den nu 52-årige Steen Louis Reinholdt, da han og partneren Peter Warnøe scorede tilsammen omkring 130 millioner kroner ved salget af forhandleren Complet, som de stiftede i 1989.
Køberen var det daværende Merkantil Data, som senere blev en del af Ib Kunøes Topnordic (det nuværende Atea).
De seneste par år har Steen Louis Reinholdt tilsyneladende arbejdet med produktudvikling i selskabet International Receiver Company, der er hjemmehørende i Gentofte.
Han har desuden i længere perioder opholdt sig i Hong Kong, hvorfra han angiveligt har drevet forretning.
Sidst Steen Louis Reinholdt for alvor markerede sig i forhandlerkanalen var, da han i 2008 blev sat i spidsen for den islandske ejede forhandler Kerfi, som dog gik konkurs senere i 2008, da den islandske banksektor brød sammen.
Han har desuden været ansat i Credocom, ligesom han på et tidspunkt afløste Carsten Weis som direktør i forhandleren Commitment.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Steen Louis Reinholdt selv om konkursen.
Læs også:
It-veteran skal vende krise-ramte Kerfi.
Tre direktører på tre år giver underskud.
Warnøe: Sådan gør du din it-virksomhed salgslækker.
Iværksættere går efter hardwaresalg



