Artikel top billede

Microsoft taber hastigt terræn i danske virksomheder

Efter mange år som it-chefernes yndling er billedet ved at vende. Mange danske CIO'er ser sig om efter alternativer til Microsoft-teknologi, konkluderer ny rapport. Helt forkert, siger Microsoft.

Læs også:
Dansk kommune slap for stor regning fra Microsoft

Københavnske hospitaler dropper Microsoft Office

Danske kommuneskoler dropper Microsoft Office

Microsofts software har altid haft en stor stjerne hos mange it-chefer og en dominerende rolle i erhvervslivet.

Men det bliver mere og mere almindeligt, at danske CIO'er nu ser sig om efter alternativer til kodegiganten fra Redmond.

Sådan lyder konklusionen i en undersøgelse, som konsulenthuset Steria har foretaget. Den måler teknologi-temperaturen blandt it-chefer i Norden.

Her kan man blandt andet læse, at Webservices og Microsoft topper listen over prioriterede teknologier blandt godt fire ud af 10 it-chefer i Danmark.

Trods den delte førsteplads er der dog ikke megen grund til Microsoft-optimisme, lyder det fra Steria.

Højt at flyve, dybt at falde

Efter at have nået en all-time-high-position i 2011, hvor knap otte ud af ti danske it-chefer udnævnte Microsoft til deres foretrukne teknologi, er det gået stødt tilbage: Først til knap seks ud af ti i 2012 og nu til kun godt fire ud af ti i 2013.

Billedet er vendt, og "Microsoft har fået en regulær mavepuster i år." 

Samme tendens kan man se i Norge og Sverige.

"Microsoft er stadig førende, men der er langt fra tale om den samme velkonsoliderede position. Det kan måske tilskrives, at it-cheferne i Norden er under pres: Hvor de tidligere har investeret massivt i Microsoft, fordi det blev betragtet som 'et sikkert valg', ser de sig nu om efter alternative værktøjer i kampen mod effektivisering og optimering," siger Flemming Enemark, marketing- og kommunikationschef hos Steria om resultatet.

"Med undersøgelsen i hånden kan vi ikke tilbagevise tegn på, at især danske, men også norske og svenske virksomheder og deres it-chefer, ser sig om efter alternativer."

Microsoft: Sammenligning af æbler og bananer 
Microsoft i Danmark har dog langt fra den samme opfattelse.

"Forelagt listen tror jeg umiddelbart ikke, at vendingen om at sammenligne æbler og bananer er stærk nok til at dække her. At Microsoft skulle være en teknologi på linje IP-telefoni er som at spørge i en undersøgelse om biler, om man prioriterer Audi, bremser eller air condition," siger Anders Adelhorst, der er kommunikationsdirektør i Microsoft, og han fortsætter:

"Vi glæder os over, at vi har produkter og services inden for stort set alle de prioriterede teknologier på listen, er den eneste virksomhed på listen og har 3.800 dygtige partnere i Danmark - inklusive Steria - der hver dag skaber værdi hos de danske virksomheder sammen med it-cheferne. Så jeg vil lade læserne konkludere på undersøgelsen selv."

Denne teknologi har it-cheferne især kig på

It-chefernes prioriteringer har også ændret sig i det forgangne år.

ERP, der sidste år var langt nede på it-chefens ønskeliste, er blevet den helt store højdespringer hos danske it-chefer.

To ud af ti prioriterer i 2013 ERP som indsatsområde, hvilket er en fordobling i forhold til sidste år.

I den modsatte ende af skalaen har virtualisering fået et par over nakken.

Virtualisering indtog en fjerdeplads på de danske it-chefers prioriteringsliste sidste år, men er nu helt skubbet ud af top-10 i år.

"Virtualisering udgør efterhånden en naturlig del af de fleste større it- og forandringsprojekter, at det ikke længere kvalificerer til en status på listen", forklarer Flemming Enemark.

Konklusionerne kommer fra undersøgelsen: It-chefens udfordringer i Skandinavien. 250 it-chefer fra større organisationer i såvel offentlig som privat sektor i henholdsvis Danmark, Norge og Sverige har deltaget i undersøgelsen, der er foranlediget af Steria.

Læs også:
Dansk kommune slap for stor regning fra Microsoft

Københavnske hospitaler dropper Microsoft Office

Danske kommuneskoler dropper Microsoft Office




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere