Artikel top billede

Navision-veteranen Per Mogensen har næsten et kvart århundredes erfaring med udvikling af software til Microsoft Dynamics. Han er i dag 47 år og bor i Atlanta i USA sammen med Susanne Priess.

"Jeg vil helst glemme Microsofts køb af Navision"

Dansk softwareudvikler og Navision-specialist revser Microsoft for indimellem at tage "politiske" beslutninger, der ændrer forhandleres og softwareudvikleres arbejdsvilkår overnight.

Hvad holder du mest af ved it-branchen?

Muligheden for at løse en opgave bedre, mere præcist og på meget kortere tid, som kunderne ellers kan bruge måneder på. Den konstante forandring og nye muligheder er både en udfordring og en styrke, fordi der altid kommer nye og bedre muligheder.

Og hvad bryder du dig mindst om?

Monopolet og politiske belutninger taget af store firmaer, der ødelægger eller ændrer spillereglerne overnight. Et eksempel er det meget successfulde ISV-system for Microsoft Dynamics NAV. Med få måneders varsel retter Microsoft priser og krav, som det kommer til at tage år at implementere. Og det er ikke ISV'erne, som tjener milliarder af dollar.

Hvad er du mest stolt af i din karriere?

At have arbejdet i PC&C (Navision Software) i de tidlige år. Den viden og de opgaver, jeg fik, var med til at give mig uvurderlig viden til siden at få andre job og starte mit eget firma.

Og hvad vil du helst glemme?

At Microsoft har købt Navision.

Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?

Peter Bang, Torben Wind, Jesper Balser, Rene Stockner. Alt, jeg har arbejdet med, er centreret om Navision.

Hvad ville du lave i dag, hvis du helt frit kunne vælge dit drømmejob?

Det, som jeg laver nu. At have mit eget firma, udvikle software, træne kunder og skabe partnerkontakter er meget interessant.

Hvad er den lige nu den største trussel mod it-branchen?

Monopolers politiske beslutninger, som ændrer spilleregler baseret på få personers beslutninger.

Hvordan tackler du arbejdspres?

Når jeg beslutter, at dagen er omme, slukker jeg computeren. Men jeg har ikke noget problem med om nødvendigt at arbejde 16 timer om dagen. Bare jeg kan slukke alt et par dage om måneden og lave noget helt andet.

Hvordan kobler du af?

Offroading, hiking, camping, opleve nye steder og prøve at bo og arbejde forskellige steder i verden.

Hvad laver du om ti år?

Det er et svært spørgsmål. Jeg kan godt lide, hvad jeg laver nu, men jeg håber at tjene penge nok til at kunne arbejde nogle færre timer og have mere tid til at slappe af.

Læs mere:

Danskere dominerer Dynamics-hitliste
25 år med Navision




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere