Post fra TDC-kunder stemplet som spam

TDC har netop begrænset kundernes muligheder for at opsætte postservere. Det sker for at begrænse misbrug af netværket til udsendelse af spam. Den TDC-server, som TDC nu vil have, at kunderne bruger til at sende mails, står imidlertid selv opført i et spamregister.

TDC har besluttet at ensrette internettrafikken gennem port 25, der bruges til afsendelse af e-mails.

Det betyder, at TDC's internetkunder fremover skal sende deres mails gennem TDC's postserver og ikke kan opsætte egne postservere.

Det sker for at begrænse mængden af spam, der udsendes fra TDC's netværk.

Problemet er dog, at den postserver, som TDC nu anbefaler, står opført som et såkaldt "open relay", som spammere kan udnytte til at videresende deres uønskede masse-reklamer fra, i mindst ét spamregister.

Dermed vil mail afsendt gennem TDC's server blive afvist af de modtagere, der bruger spamregisteret til at frasortere mails fra usikre servere.

En søgning i organisationen Open Relay Blacklists (openrbl.org) database udpeger TDC's mailserver smtp.mail.dk som en usikker server.

Det er imidlertid ikke første gang, det sker.

- Det sker hele tiden. Vi kommer løbende på blacklister og har folk siddende, som tjekker de forskellige blacklister og forsøger at få os fjernet igen, siger sikkerhedschef Per B. Hansen fra TDC Erhverv.

Alle blacklisterne har forskellige kriterier for, hvornår en server kommer på listen.

I flere tilfælde kræver blacklisting blot, at en enkelt modtager af en spammail sender besked til blacklisten om, hvilken server der har afsendt mailen.

Dermed er det også meget forskelligt, hvor meget eller hvor lidt der skal til, før en server havner på den sorte liste.

Derfor er TDC også nødt til selv at holde øje med, om selskabets netværk lægger fibre til spamtrafik.

- Hver måned tager vi selv kontakt til 50 af vores erhvervskunder, som har en postserver, der står åben og kan misbruges til at udsende spam, siger Per Hansen.

Mens det som regel blot er en simpel ændring af postserverens konfiguration, der skal til for at forhindre, at serveren kan misbruges, så kan det til gengæld være en besværlig proces at få fjernet serveren fra den sorte liste igen.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics