Artikel top billede

Tegning: Lene Sekjær

Dansk it-firma: Derfor får vores ansatte kærlighed og deltid

I den ellers knaldhårde it-konsulentbranche har et firma valgt at indrette arbejdsdagen med kærlighedskonsulenter og deltid. Den alternative model betyder, at medarbejderne bliver i virksomheden.

Læs også:
Gik nye veje: Sådan fik vi en kæmpe-optur i web-butikken

Top-CIO: Derfor må ansatte ikke anvende private gadgets her

Imod strømmen:
It-konsulentbranchen er et hårdt game, hvor man skifter arbejdsplads ofte gennem en karriere.

Men sådan er det ikke i it-konsulenthuset Abakion.

Her er medarbejderomsætningen lav. 10-års jubilæer er ikke ualmindeligt i virksomheden, der blot er 13 år gammel.

Firmaet blev etableret af otte personer, der var ansat i en stor dansk konsulentvirksomhed, som et modsvar på en hverdag, hvor al fokus var rettet mod at tjene penge.

Intentionen var at skabe en virksomhed, der satte medarbejdertrivsel i fokus.

Men det, der virkelig satte skub i processen var, at der inden for et enkelt år kom 11 børn til verden blandt de nu 20 ansatte i virksomheden.

Det satte sine helt tydelige spor på arbejdsbetingelserne og prioriteringer i virksomheden.

"Vi ændrede os fra at være en ung og meget festglad virksomhed til at blive et firma med fokus på familieværdier," fortæller Maja Bavngaard, der er HR- og kommunikationskonsulent i virksomheden.

De ændrede familiesituationer betød således, at der også skulle andres radikalt i arbejdsmiljøet for at få tingene til at passe sammen.

Og den opgave er blevet taget meget alvorligt.

Undskyld din kone arbejder over

Derfor finder man eksempelvis børnerum med fjernsyn, konsoller og legetøj på arbejdspladsen, så man kan tage lillemand med på jobbet, hvis institutionen har lukket.

Her et kig ind i børnerummet. Foto: Abakion.

Der afholdes jævnligt arrangementer, hvor resten af familien inviteres med ud fra devisen om, at det genererer overskud, hvis man kender de mennesker, som ens kollegaer er omgivet af i privaten.

Ledelsen lægger datoer ind i kalenderen, så planlægger man i fællesskab hen ad vejen.

Desuden ser man med velvilje på deltidsordninger, som rigtig mange af virksomhedens ansatte benytter sig af.

"For fire år siden satte vi en målsætning om at tiltrække flere kvinder til konsulentbranchen, fordi det er god forretning og for at skabe et blandet miljø. Derfor blev der nedsat en gruppe, som skulle se på, hvorfor kvinderne holdt sig væk fra konsulentmiljøet. Om det var mandehørmen, som de ikke kunne klare eller noget helt tredje," fortæller Maja Bavngaard.

Hovedkonklusionen blev, at kvinderne ønskede deltidsordninger.

Kærlighedskonsulenten

"I perioden herefter er vi gået fra fire kvinder til 13 kvinder i firmaet. Otte af dem er på deltid," siger Maja Bavngaard, der selv har valgt nedsat tid på grund af små børn.

I de perioder, hvor der har været behov for at arbejde over, sender firmaet en buket blomster og en buket blomster hjem til partneren med en undskyldning om, at konen eller manden bliver lidt længere på kontoret den dag.

Kærlighedskonsulent

I den mere utraditionelle ende af skalaen har Abakion indført kvindenetværk, hvor de kvindelige ansatte mødes for at diskutere deres situation og bringe eventuelle problemer videre til ledelsen.

Desuden er virksomheden forsynet med en kærlighedsspreder.

"Kærlighedskonsulenten har faktisk været med helt fra starten, hvor hun fik frit lejde til at skabe en hyggelig arbejdsplads. Så hun gik i krig med bløde sofaer, store puder, malerier og sutsko til alle."

"En dag fik vi en mail om at på grund af det våde vejr, var der købt sutsko til folk. Ved garderoben har vi helt bogstavelig en kurv med sutsko," fortæller Maja Bavngaard.

Men det handler også om at holde en finger på pulsen for at føle stemningen i virksomheden.

"Hun har dog også en mere alvorlig og menneskelig opgave i form af at holde øje med, om folk har det godt, og hvis der er problemer, skal der tages hånd om dem.

Firmaet fik i 2010 Socialministeriets balancepris for det aktive arbejde med at skabe balance mellem privatliv og arbejde.

Abakion har desuden deltaget i "Great place to work" siden 2008, og firmaet ikke været placeret dårligere end nummer fem.

Læs også om web-butikken, der åbnede fysiske butikker og derved skabte optur i net-butikken og om ministeriet, der forbyder BOYD, men i stedet køber gadgets til medarbejderne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere