Artikel top billede

Skoleret: Minister skal forklare sig i omstridt bredbåndssag

Erhvervs- og vækstminister Anette Vilhelmsen (SF) skal stå skoleret i sagen om særlig bredbåndsstøtte til Bornholm. Det er der flere grunde til.

Læs også:
Udkantsdanmark undrer sig: Hvorfor særbehandling til Bornholm?

At regeringen vil forære Bornholm 60 millioner kroner til bredbåndsudrulning, vækker nu også undren på de bonede gulve på Christiansborg.

Ligesom flere talsmænd for de danske yderområder har Dansk Folkepartis it-ordfører, Dennis Flydtkjær, nemlig også svært ved at forstå, hvorfor bredbåndssituationen på Bornholm skulle være værre end andre steder i landet.

Han har derfor nu sendt en byge af spørgsmål af sted mod erhvervs- og vækstminister Anette Vilhelmsen (SF), der blandt andet lyder:

"Er ministeren enig i, at markedssvigtede områder, som eksempelvis Djursland, Lolland, Læsø, Langeland og enkelte steder i Jylland, står med nøjagtig samme udfordringer i forhold til at få adgang til bredbånd med høje hastigheder, som man gør på Bornholm?"

Spørgsmål, som Erhvervsstyrelsen ikke har ønsket at svare på over for Computerworld. Læs mere her.

Hvad med markedsvilkår?

Dennis Flydtkjær har også svært ved at forstå, hvordan støtten til Bornholm hænger sammen med regeringens officielle opbakning til en markedsbaseret bredbåndsudrulning, som er fastlagt i det efterhånden 14 år gamle teleforlig.

"Vil ministeren indkalde alle de politiske partier til drøftelse af regeringens bredbåndsudspil, og mener ministeren, at de 60 mio. kr. til Bornholm er et udtryk for en markedsbaseret bredbåndsudrulning i Danmark?," spørger han.

"Kan ministeren bekræfte, at det ikke alene er Bornholm, der nævnes i Erhvervs- og Vækstministeriets Bredbåndskortlægning fra december 2012, men at eksempelvis også Djursland, Lolland, Læsø, Langeland og enkelte steder i Jylland nævnes blandt de områder, som har den dårligste dækning med højhastighedsbredbånd i Danmark?"

"Mener ministeren, at Bornholm er det eneste sted i Danmark, hvor der er brug for en særlig indsats for at sikre adgangen til bredbånd med høje hastigheder?"

"Hvorledes mener ministeren, at udfordringerne med at sikre adgang til bredbånd med høje hastigheder på Bornholm adskiller sig fra samme udfordringer, som man har på eksempelvis Djursland, Lolland, Læsø, Langeland og enkelte steder i Jylland?"

"Hvad er efter ministerens opfattelse begrundelsen for, at markedssvigtede områder på Djursland, Lolland, Læsø, Langeland og enkelte steder i Jylland ikke får samme hjælp til udbredelse af højhastighedsbredbånd, som det er tilfældet med Bornholm?" fortsætter spørgsmålene til ministeren. 

Det er endnu uvist, hvornår erhvervs- og vækstministeren kan svare på Dennis Flydtkjærs mange spørgsmål.

Læs også:

Svar på tiltale: Derfor får Bornholm - ikke Langeland - støtte

Udkantsdanmark undrer sig: Hvorfor særbehandling til Bornholm?

Har 60 bredbånds-millioner - men ingen plan




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere