Artikel top billede

Socialdemokraternes it-ordfører Trine Bramsen.

Trine Bramsen: Her er forklaringen på lognings-balladen

Interview: Er sessionslogning blever anvendt oftere end oplyst til Folketinget? Vi spørger it-ordfører Trine Bramsen (S) om, hvad der er op og ned i den sag, som hendes egne udtalelser har startet. Se hendes svar her.

Læs også:

It-ordfører: Sessionslogning anvendt oftere end I ved

Logningssag: Har justitsminister vildledt Folketinget?

Computerworlds debatforum har været rødglødende, efter Socialdemokraternes it-ordfører Trine Bramsen har udtalt, at politiet benytter sessionslogning i flere sager. 

Den ophedede debat skyldes, at justitsminister Morten Bødskov (S) tilbage i december 2012 har fremlagt en rapport for Folketingets retsudvalg.

I rapporten fremgår det, at sessionslogning - det vil sige overvågning af danskernes internetadfærd - kun har ført til opklaring af én sag.

På baggrund af de to modstridende oplysninger fra Socialdemokraternes lejr, har retsordfører Pernille Skipper fra Enhedslisten stillet justitsministeren et paragraf 20-spørgsmål for at få klarhed over, om justitsministeren har vildledt Folketinget.

Hvad er op og ned? 

Inden ministeren har fået svaret på spørgsmålet, har Computerworld spurgt Trine Bramsen, hvad der er op og ned i denne sag om sessionslogning, der er internetdelen af logningsbekendtgørelsen, hvor mobiltrafik er en anden og væsentlig del.

Trine Bramsen, hvor har du fået dine oplysninger fra om brugen af sessionslogning?

"Jeg kan kun svare det samme, som jeg tidligere har gjort: Så længe jeg får at vide af politiet, at de bruger sessionslogning, så har jeg ikke grund til at betvivle det."

Hvem har du talt med hos politiet?

"Jeg er blevet orienteret fra Justitsministeriets side. Og så længe, at politiets indstilling til Justitsministeriet er, at så længe de bruger disse oplysninger, så har jeg ingen grund til at betvivle det."

Sessionslogning har ført til én opklaring ifølge Justitsministeriets rapport til Folketingets retsudvalg i december 2012. Ved du noget andet om, hvad politiet bruger sessionslognings-oplysningerne til?

"Skal jeg gentage mig selv? Så længe jeg får at vide af politiet, at de bruger sessionslogning, så har jeg ikke grund til at betvivle dem."

Her er kilden til oplysningerne

Det lyder som om, at enten dig eller justitsministeren lyver, da sessionslogning ifølge ministeren kun har ført til opklaring af én sag, hvorimod du fastholder, at det bliver brugt i mange sager.

"Nu synes jeg godt nok, at du laver nogle krøller, der minder om revolverjournalistik, der er under Computerworlds niveau."

Det er nu ikke mig, der påstår, at en af jer lyver. Jeg har talt med...

"Nu fortæller jeg dig lige, hvor alt dette her kommer fra. Jeg står på en debat på Tele2013, hvor vi diskuterer logning generelt. Stine Brix (Enhedslistens it-ordfører, red.) siger så, at der er tale om sessionslogning, og det opfatter jeg som logning generelt, hvilket jeg kommenterer på."

Jeg har talt med Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper, der sendt et paragraf 20-spørgsmål til Justitsministen på baggrund af dine udtalelser. Hvordan har du det med den udvikling?

"Vi står i en ophedet paneldebat, og ja, der er da forskel på logning og sessionslogning. Hvis jeg har udtalt mig uklart om emnerne, er jeg ked af det."

Okay, så du har altså været lidt uklar på forskellen mellem logning generelt og sessionslogning?

"Ja, det kan da godt være, at jeg været det. Eller også er jeg blevet citeret forkert. Det har i hvert fald ikke været min intention at opremse, hvad sessionslogning bliver anvendt til. Så det kan altså godt være, at jeg har været uklar, men så længe politiet holder fast i, at de anvender sessionslogning, så har jeg ingen grund til at betvivle det."

Læs også:

It-ordfører: Sessionslogning anvendt oftere end I ved

Logningssag: Har justitsminister vildledt Folketinget?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere