Artikel top billede

Hemmelige bank-papirer spøger i kæmpe it-opgør

Hemmelige bankpapirer spiller en cental rolle i et opgør til 100 millioner kroner i kølvandet på stor dansk it-skandale. Se her, hvordan sagen hænger sammen.

Danske Bank og Nordea mistede en halv milliard kroner i kølvandet på kollapset hos it-virksomheden Memory Card Technology.

I disse dage foregår hovedforhandlingen i en erstatningssag ved Vestre Landsret, hvor konkursboet kræver 100 millioner kroner af den tidligere bestyrelse, de to revisionshuse Ernst og Young og PricewaterCoopers og den tidligere topchef og medejer John Trolle.

Det er altså er de sagsøgtes svigt, og dermed medansvar for de store tab, der skal afklares af retten.

Og her spiller det naturligvis også en rolle, hvorvidt alle parter rent faktisk var klar over, at der var tale om en risiko-betonet virksomhed, der skulle lånes penge ud til. 

Fortrolig bank-papirer

Derfor har parterne også haft et større opgør om, hvorvidt bankerne skal fremlægge særlige fortrolige papirer i sagen.

Faktisk har retten allerede taget stilling til den del for flere år siden - selvom hovedforhandlingen altså foregår i disse dage i Viborg.

Dengang blev der lavet en såkaldt editionsbegæring imod Danske Bank A/S og Nordea Bank Danmark A/S.

Bankerne skulle, ifølge de sagsøgte, tvinges til at udlevere blandt andet "indstillinger til bankernes bestyrelse med tilknyttede dokumenter vedrørende långivning til Memory Card Technology-koncernen...".

Og "indstillinger til bankernes direktion...", hedder det i dokumenterne fra erstatningssagen, som Computerworld er i besiddelse af.

Men kravet om udlevering af papirer havde hverken Nordea eller Danske Bank tænkt sig at bøje sig for.

Banker: Det er "fiskedræt" og ransagning

Revisionsselskaberne påpeger undervejs, at bankerne udgør 90 procent af kreditormassen.

Derfor udgør de reelt sagsøgeren og konkursboet, hvilket vil give asymmetri, såfremt bank-papirerne ikke kommer frem - men eksempelvis kun revisions-papirerne kommer frem, lyder argumentation fra revisionshusene.

På den anden side har bankerne fremført, at de personer i bankerne, som har deltaget ved långivninge,n "velvilligt" vil afgive vidneforklaringer i retten.

Det gælder blandt andre tidligere direktør Peter Schütze fra Nordea, der i dag er formand for DSB, og direktør Jakob Broager fra Danske Bank, der i dag er formand for Finansiel Stabilitet.

Grundlæggende peger bankerne i sagen også på, at materialet er omfattet af "bankernes tavshedspligt", ligesom flere af de ønskede papirer er internt materiale.

"Fortroligheden er principiel for bankernes bestyrelser og direktioner, således at de frit kan drøfte sager uden at skulle tage hensyn til, at referater af disse drøftelser kan kræves udleveret som bevismateriale i retssager," fremfører bankerne.

Minder om ransagning hos banker

Bundlinjen er klar: storbankerne afviser revisionsfirmaernes begæring om papirerne.

"Begæringens pkt 5-6 (to punkter, der omtaler alle papirer i bankerne om MTC, red) er så bredt formuleret, at dette har karakter af "fiskedræt" og vil, hvis begæringen tages til følge, minde om ransagning, som ikke hører til den civile retspleje," fremfører bankerne, ifølge retsdokumenterne.

Men Vestre Landsret er ikke helt på linje med bankerne, der rent faktisk tvinges til at sende dokumenter til retten.

Dom: Disse bankpapirer skal med i sag

I en del-kendelse i den store erstatningssag, hvor hovedforhandlingen foregår frem til medio marts 2013 i Vestre Landsret i Viborg står:

Det pålægges Danske Bank A/S og Nordea Bank Danmark A/S at udlevere:

1. Ekstraherede udskrifter af bankernes bestyrelsesprotokol med tilknyttede dokumenter for perioden 1. januar 1998 til 29. januar 2001 for så vidt angår långivning til Memory Card Technology A/S.

2. Indstillinger til bankernes bestyrelse med tilknyttede dokumenter vedrørende långivning til Memory Card Technology-koncernen i perioden 1. januar 1998 til 29. januar 2001.

3. Indstillinger til bankernes direktion med tilknyttede dokumenter for perioden 1. januar 1998 til 29. januar 2001 vedrørende långivning til Memory Card Technology-koncernen.

4. Bankernes samlede kreditvurderinger med tilknyttede dokumenter på MEmory Card Technology-koncernen udarbejdet i perioden 1. januar 1998 til 29. januar 2001.

5. Alt materiale modtaget i bankerne vedrørende Memory Card Technology-koncernen i forbindelse med eller i anledning af långivning til koncernen i perioden 1. januar 1998 til 29. januar 2001, med angivelse af om materialet er fremsendt efter anmodning fra banken.

6. Korrespondance indbyrdes mellem bankerne og med selskabet samt referater af møder afholdt mellem selskabets ledelse og banken alt vedrørende långivning til Memory Card Technology-koncernen i perioden 1. januar 1998 til 29. januar 2001.

Ergo indgår de centrale og fortrolige bank-papirer i den store erstatningssag i kølvandet på erhvervsskandalen.

Imidlertid kommer papirerne ikke til offentlighedens kendskab.

I hvert fald er længere tids jagt på dokumenterne mislykkedes.

Jagten på offentliggørelse mislykkes

I forbindelse med research til bogen "En svindlers storhed og fald" om Memory Card Technology-sagen og stifteren, direktøren og ejeren af selskabet, John Trolle, har forfatterne forsøgt at få fat i papirerne.

Men uden held. Blandt andet blev en aktindsigt til Vestre Landsret i 2010 afvist.

Blandt andet afviste konkursboets advokat, Per Magid, at give samtykke til mer-aktindsigt.

Klager hjalp ikke

Siden har Folketingets Ombudsmand afvist at behandle en klage over afgørelsen fra Vestre Landsret, ligesom Jutstitsministeriet ikke har reageret på en klage sendt til den instans.

Selve sagens parter - herunder sagsøgeren og de sagsøgte - er også blevet spurgt, om de vil udlevere papirerne.

Men heller ikke den vej er det lykkes at få papirerne fra topbankerne frem i lyset.

I det hele taget har hverken Nordeas tidligere topchef Peter Schütze eller de tidligere Danske Bank-topfolk Peter Straarup og Jakob Broager, der som nævnt i dag er formand for Finansiel Stabilitet, som i øvrigt har anlagt en 800 millioner kroner stor erstatningssag mod Amagerbank-folk, lyst til at kaste lys over den store erhvervsskandale med John Trolle i centrum.

Bankbosser på stribe i flyverskjul

I hvert fald har alle tre personer blankt afvist at medvirke i den netop udkomne bog, der altså også går tæt på den store it-kollaps, der på daværende tidspunkt var det største af sin art.

Bankerne tabte tilsammen en halv milliard kroner.

Af bogen fremgår det, at en bankdirektør under en retssag forklarer, at topchef Peter Straarup har skrevet "ja" ud for et lån til it-virksomheden.

Angiveligt skulle sagen også være behandlet på et direktionsmøde, ifølge vidnet. 

Men den tidligere topchef, der i dag er næstformand for bestyrelsen i A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, ønsker ikke at belyse sagen.

"Peter Straarup siger nej tak til tilbuddet om at medvirke i et interview," skrev pressechef Kenni Leth hos Danske Bank.

Broager: MTC-papirer er krimi-læsning
Heller ikke Jakob Broager, der sad i Danske Bansk kredit komiteen, og var inde over bankforretningerne med Memory Card Technology, ønsker at medvirke.

"Jakob Brogaard ønsker ikke at deltage med kommentarer til sagen," skriver kommunikationschef Jesper Larsen-Ledet fra Finansiel Stabilitet A/S i slutningen af 2012 til bogens forfattere.

Tidligere har Jakob Broager ellers vidnet i sagen. Dengang udtalte han blandt andet om visse papirer fra Memory Card Technology op til kollapsen:

"Han læste det igennem, og han husker, at han sagde til sine kolleger, at de ikke behøvede at ønske sig krimier, de kunne bare læse dette," fremgår det af domspapirer, ifølge bogen.

Både Danske Bank-manden Jakob Broager og daværende Nordea-boss Peter Schütze var i øvrigt med på et møde med bestyrelsesformand Kjeld Ranum fra Memory Card Technology, hvor det kom frem, at tilliden til John Trolle var væk.

Herefter blev stifteren smidt på porten og i øvrigt siden politianmeldt.

John Trolle afsoner i dag seks års fængsel i Sdr. Omme Statsfængsel.

Nordea-direktør tæt på sagen

Her får han dog næppe besøg af nuværende DSB-formand Peter Schütze, der ellers i opgangstiderne af flere omgange besøgte John Trolle i Aarhus-hovedsædet. 

"Jeg har ingen kommentarer til udskrifterne fra dommen, og jeres tekster omkring udskrifterne," skriver Peter Schütze i en mail til bogens forfattere.

Han har også vidnet i retssagerne i kølvandet på skandalen.

Her har Peter Schütze blandt andet beskrevet hvad han tænkte, da ord som "genberegning" blev luftet af John Trolle om de mildt sagt usikre værdiangivelser af lagrerne.

"Hvad er det egentlig, vi har med at gøre?," spørger bankbossen sig selv, ifølge en beskrivelse af hans vidneudsagn i en sag ved Østre Landsret om it-skandalen, står der i bogen.

Hovedforhandlingen i den verserende erstatningssag ved Vestre Landsret i Viborg er berammet frem til medio maj.

Hverken Nordea eller Danske Bank ønsker ikke at kommentere artiklen. Danske Bank henviser til, at banken ikke kommenterer "igangværende sager ved domstolene".

Læs også:

Kendis-batajle: John Trolle forsøgte at fuppe Peter Warnøe

John Trolle har gang i it-comeback fra dansk fængsel




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere