Artikel top billede

Se Google og Apples skøre smartphone-patenter

Google vil gøre skærmen dårligere for at spare strøm, mens Apple arbejder på et display, der løber hele vejen rundt om telefonen.

En af mulighederne for at få et smugkig på fremtidens it-produkter er at følge med i patentansøgningerne fra de store producenter. Apple, Google og de andre store it-firmaer vil helst ikke afsløre noget om, hvad de er på vej med, men de er heller ikke interesseret i, at konkurrenterne kopierer deres produkter. Derfor sørger de for at beskytte sig selv med patenter - som senere bliver brugt i de mange patent-krige hos domstole verden over.

De seneste patentansøgninger fra Google og Apple fortæller en del om, hvordan deres kommende produkter måske kommer til at se ud. Der er selvfølgelig ikke nogen garanti for, at den teknologi, der er beskrevet i patenterne, faktisk kommer i færdige produkter.

Et Google-patent med overskriften "Power saving techniques for battery-powered computing devices" beskriver, hvordan man vil forlænge batteri-levetiden i smartphones. Det skal ske ved at indbygge software, der måler, hvor meget energi der er tilbage i batteriet - og så automatisk skruer ned for billedkvaliteten, når batteriet er ved at være tømt.

Det betyder altså, at skærmen gradvist bliver dårligere, når batteriet trænger til en opladning. I det første trin er det kun bestemte animations-effekter, der deaktiveres. Det betyder, at processoren skal arbejde mindre, og det sparer en smule strøm.

I det næste trin er effekten mere dramatisk. Her bliver billedopløsningen reduceret. Google nævner en opløsning på 480 x 320 pixels for en mobil-skærm i sin patentansøgning. Det er betydeligt lavere end opløsningen i de aktuelle HD-telefoner.

Det tredje og sidste trin i denne energispare-plan sender et meget klart signal til brugeren om, at det er tid til at finde en oplader. I dette trin kan skærmen kun vise to farver - rød og sort. Google forklarer det med, at OLED-skærme bruger mindst energi på disse to farver.

Hele telefonen er en skærm

Apple har også indsendt en interessant patentansøgning med titlen "Electronic device with wrap around display". Den beskriver en iPhone, hvor touchscreen-displayet løber hele vejen rundt om telefonen. Her er der slet ingen fysiske knapper mere. Brugeren skal i stedet trykke direkte på touch-skærmen. Det spændende er, at den enkelte applikation selv kan definere de berøringsfølsomme områder på siden af telefonen og deres funktion. Det giver f.eks. helt nye muligheder for spiludviklere.

Patentansøgningen indeholder forholdsvis detaljerede billeder, og det er usædvanligt for Apple, som normalt er meget hemmelighedsfuld omkring sine produkter. Den største udfordring er sandsynligvis det buede display i telefonen, som har et glas-ydre med metal i begge ender.

Apple beskriver også, hvordan Amoled-displayet skal anbringes i telefonen på en opvarmet og sammenrullet elliptisk folie, der vender tilbage til sin normale form, når den køler ned. Det skulle også fungere med en halvgennemsigtig skærm i to lag, så man kan opnå en form for dybdevirkning, skriver Apple.

Den nødvendige skærmteknologi findes allerede. Sony kunne allerede i 2010 vise en OLED-skærm, der kan rulles sammen omkring en blyant og så foldes ud igen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere