Artikel top billede

Sådan får du fat i de allerbedste it-udviklere

De gode it-udviklere går ikke særlig meget op i løn, de er ikke på sociale medier, og de er altid i arbejde. Så hvordan tiltrækker du dem overhovedet til en virksomhed. Her er svaret.

Du kan godt spare jobopslaget væk, hvis du skal have fat på den gode it-udvikler. 

De søger nemlig slet ikke.

"De gode it-udviklere kommer ikke af sig selv - og med et jobopslag rammer du alt for snævert. Du vil i mange sammenhænge slet ikke få noget på krogen - dertil er åen simpelthen for lille," siger Lars Honoré, der er partner i Recruit-IT.

Recruit-it er, som det hentydes til i navnet en rekrutteringsvirksomhed, der er specialiseret indenfor rekruttering af it-kandidater. Det har siden virksomhedens opstart rekrutteret omkring 100 it-jobs.

Ingen arbejdsløshed blandt gode it-udviklere

Som Lars Honoré siger det, er rekrutteringsbranchen indenfor it i rivende vækst - for gode it-udviklere er der altid brug for.

"Der er ingen arbejdsløshed blandt gode it-udviklere, og hvis der er nogle, der bliver sure nu, så er de bare ikke gode nok," siger Lars Honoré og tilføjer: 

"Virksomheder har i dag altid brug for softwareudviklere, og den udvikling stopper ikke. Før i tiden skulle du måske være håndværker for at være sikker på at få et arbejde, i dag skal du kunne skrive computerkode." 

Så rigtig mange virksomheder råber, ifølge Headhunteren, altså efter solid udvikler-kraft. 

Læg dertil at virksomhederne har problemer med at finde dem, og så har du årsagen til at mange rekrutteringsvirksomheder, efter Lars Honorés mening, har sin berettigelse. 

Som at fiske i en lille å

For i dag er det altså lidt som at fiske i en lille å, når du er på udkig efter den nye it-udvikler.

Du har i stedet brug for at vide, hvor du skal fiske.

"I mange tilfælde skal du ud og rekruttere en it-udvikler, der allerede er i job, for der er som sagt meget få ledige."

Det betyder, at du som headhunter skal vide, hvor de gode kandidater er, og hvordan du får fat på dem.

"Det er et detektivjob. Nogle kandidater har slet ikke har en uddannelse bag sig, de er ikke på LinkedIn, og de er sandsynligvis allerede i arbejde," siger han og fortsætter: 

"Derfor kan de være meget svære at finde."

Derfor betyder lønnen ikke det store

Der er nogle fællestræk, som headhunteren særligt kigger efter, når den nye gode it-udvikler skal findes.

"De er typisk meget motiverede og engagerede i deres område. Derudover er de selvfølgelig enormt teknisk stærke." 

Derfor er lønnen ikke udslagsgivende

Lars Honoré fortæller, at lønnen ikke spiller den store rolle. Tit skal kandidaterne lokkes væk fra et arbejde til et andet med faktorer som den tekniske udfordring, den spændende virksomhed eller de gode arbejdsforhold.

"Der er mange it-udviklere, der lægger mere vægt på, hvilken type opgave, der er tale om. Kan de for eksempel være med til at udvikle noget helt nyt og banebrydende, er det helt klart en del af salgstalen," forklarer han og pointerer: 

"Jeg tror aldrig, jeg har oplevet, at lønnen var udslagsgivende for kandidaten."

Og derfor er det altså efter headhunterens mening nødvendigt at gøre brug af specialiseret arbejdskraft i jagten på de gode it-udviklere.

"Det er tit en tidsrøver for virksomheder selv at skulle ud og finde kandidater. Det kan også være en dyr fornøjelse, hvis de enten ikke får fat på nogen eller i værste fald den forkerte. Det er et spørgsmål om tid og penge, og der garanterer sådan nogle som os altså bare, at vi finder dem til tiden," siger han.

Vil du selv står i den gunstige position og headhuntes til nyt job, så handler det ikke om at drikke cola og spise pizza - læs her hvordan du bliver den perfekte it-udvikler.

Læs også: 

Sådan finder du de ukendte super-talenter blandt dine ansatte

It-supermand vinder Danmarks vigtigste it-pris




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere