Artikel top billede

NemID-ansvarlige skal stå skoleret på Christiansborg

De mange angreb mod NemID kræver en forklaring. Derfor er Nets nu indkaldt til en kammeratlig samtale, hvor der skal gøres rede for sikkerheden i NemID-løsningen.

De mange it-problemer, der har haglet ned over NemID og derved også firmaet bag, Nets, kræver nu en forklaring.

Det mener blandt andet den socialdemokratiske it-ordfører Trine Bramsen.

Derfor er Nets indkaldt til en samtale på Christiansborg fredag den 19. april.

Det oplyser DR.

Her skal Nets gøre rede for, hvad firmaet vil gøre for at sikre, at NemID i fremtiden ikke bliver fuldstændig lammet i flere timer, som det skete torsdag den 11. april.

Her var NemID ikke mulig at benytte for borgerne i mere end syv timer.

"Fra statens side har vi udsendt en vejledning til virksomheder, der opfordrer til, at de beskytter sig mod netop denne type angreb, og som indeholder råd til, hvordan man gør," siger Trine Bramsen til DR.

"Derfor har vi naturligvis en forventning om, at en stor virksomhed som Nets, også følger vejledningen. Det er enormt irriterende og frustrerende for borgerne, at de ikke kan bruge NemID, og det skal der rettes op. Jeg er sikker på, at de (Nets, red.) har fundet en løsning, og det kan de så få lov til at redegøre for," siger hun om den samtale, som Nets er indkaldt til.

Nets: Vi arbejder på sagen
Nets beretter, at de har gjort en række tiltag, der skal lukke for de mange DDoS-agreb.

Firmaet fortæller blandt andet, at man siden tirsdag har filtreret trafik, for at holdt angrebene nede.

"Både tirsdag og torsdag var det os, der stoppede angrebet. Lige nu ser det ud til, at vi mindsker de perioder, hvor vi bliver berørt," har Søren Winge, der er pressechef i Nets, tidligere sagt til Computerworld.

Ikke godt nok

Trine Bramsen mener dog ikke, at det er godt nok.

"Når vi i de seneste mange dage har oplevet så massive angreb på NemID, så er vi nødt til at tage det seriøst fra politisk hold. Derfor er Nets og Digitaliseringsstyrelsen blevet inviteret ind i Folketinget, hvor de skal forklare, hvad de gør for at optimere sikkerheden," lyder det fra den socialdemokratiske it-ordfører.

Læs også:
Så hård kan straffen blive for at angribe NemID

Nye angreb fra NemID-hackere: Myndigheder ramt

NemID blokerer for DDoS-angreb - angreb fortsat i fuld gang




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere