Artikel top billede

Intel sætter turbofart på notebook-grafik

Den nye generation af integreret processor-grafik fra Intel er op til tre gange hurtigere end forgængeren.

Fire uger inden lanceringen af sine Core-i-4000 processorer har Intel afsløret detaljer om den integrerede grafikchip. I starten af juni kommer den fjerde generation af Core-processoren, der har kodenavnet Haswell. Lanceringen sker samtidig med Computex-messen i Taiwan, der starter den 4. juni.

Ligesom i den forrige generation er der integreret grafik, som skal erstatte et selvstændigt grafikkort i computeren. I praksis er ydelsen dog stadig ikke på niveau med et high-end grafikkort. Men Intel oplyser selv, at grafikydelsen skulle være 75 gange højere end i Core 2 Duo fra 2006.

Den nye serie Core-i-4000 kommer både i versioner til de helt tynde ultrabooks (U-modeller), hurtigere bærbare (Mobile H) og stationære computere (R-modeller).

For U- og H-modellerne skulle der være tale om en fordobling i grafikydelsen i forhold til den tredje Core-generation (Ivy Bridge), mens Iris i R-serien er tre gange hurtigere, fortæller Intel.

Iris understøtter blandt andet Dirext 11.1, OpenGL 4.0 og den nye UltraHD 4K video-opløsning.

Den hurtigste version af grafikchippen er GT3e med Embedded DRAM, som også har fået det mere mundrette navn Iris Pro Graphics 5200. Den er indbygget i den kommende Core i7-4770R processor til stationære computere.

Det kan blive forvirrende for kunderne, når de nye processorer kommer i næste måned. Det er nemlig kun en del af Haswell-processorerne, der har indbygget grafik. Intel bruger selv betegnelsen HD 5000 (15-watt-processorer) og Iris 5100 (28 watt) til de mobile udgaver af den integrerede grafik-chip.

De første computere med Haswell ventes også på markedet i næste måned.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere