Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Problemet løst: Sådan kom angrebet dansk website på benene igen

Dansk website har i længere tid været lukket på grund af mindst to store DDoS-angreb. Nu er problemet løst.

I over to uger har det ikke været muligt at tilgå den Tvind-kritiske hjemmeside, Tvindalert.com, fordi TDC valgte at lukke den ned efter minimum to DDoS-angreb.

Men efter TDC og en anonym it-ekspert for alvor gik ind i sagen, er hjemmesiden nu oppe at køre igen.

"Vores hjemmeside kom op at stå igen i går, søndag. Som jeg kan forstå det, er den blevet flyttet til en cloud-løsning og desuden blevet opgraderet, hvilket ind til videre altså har virket," siger Frede Jakobsen, der er én af to journalister bag hjemmesiden.

TDC så sig nødsaget til at lukke helt ned for hjemmesiden af hensyn til andre kunder på serveren. Det kan du læse mere om her. 

TDC og annonym it-ekspert fandt frem til løsning

En bekendt til Frede Jakobsen, der er it-ekspert, overtog kort efter hjemmesidens lukning dialogen med TDC. Sammen har de fundet den løsning, der øjensynligt ser ud til at virke.

"Jeg bliver hurtigt helt blank i øjnene, når det begynder at blive for teknisk. Så det har været en stor hjælp for os at have en it-ekspert med på sidelinjen, der både havde sine egne idéer, og også kunne stå som bindeled mellem os og TDC," siger Frede Jakobsen.

Nu krydser de to journalister bare fingre for, at et nyt DDoS-angreb ikke rammer dem igen.

"TDC kan ikke garantere, at vi ikke kan blive lagt ned af et nyt DDoS-angreb. Så vi håber bare på, at der ikke sker noget igen. Der mangler stadig at komme en del materiale op, men det arbejder vi på løbende - det vigtigste er, at den er oppe," siger Frede Jakobsen.

Det har dog været en frustrerende periode for de to journalister, som blot har kunne sidde og vente på deres flade. Læs mere om det her.  

Landsretten mod Tvind er netop startet

Landsretten mod Mogens Amdi Petersen og fire andre topledere fra Tvind, hvor de står anklaget for skattesvindel og underslæb af grov karakter, er netop startet i dag, og derfor har det også været særlig vigtigt for de to journalister at få hjemmesiden op at køre igen.

"Nu, når Tvind igen får så meget offentligt interesse, er det selvfølgelig endnu vigtigere, at vi er oppe at køre, så folk har mulighed for at komme ind på vores side og få flere informationer, hvis de er interesseret i det. Desuden har jeg også lige en længere aktindsigt, der skal gennemlæses, og en retssag der skal følges," siger Frede Jakobesen og slutter:

"Nu håber vi bare på, at der ikke kommer et nyt angreb, og at vi ikke skal bruge mere tid på cloud-løsninger, servere og web-hoteller."

Læs også:
Dansk hjemmeside i knæ: Hvad skal vi dog gøre?

TDC må lukke dansk hjemmeside efter DDoS-angreb

TDC: Derfor lukkede vi kundes website ned




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere