Derfor kræver statslig it-udlicitering vigtige overvejelser

Hvis Statens It fyres, og politikerne ønsker udlicitering, skal man huske på en stribe ting, forklarer analytiker.

Artikel top billede

Læs også:

Venstre: Måske skal vi udlicitere Statens It

Kritik: Derfor bør Statens It få nye ejere

Flere aktører har været fremme med forslag om, at opgaver, der i dag løses hos Statens It, i højere grad skal løses af private leverandører, fordi det kunne blive både bedre og billigere.

Det sker blandt andet efter, at det er kommet frem, at en stribe kunder hos Statens It rent faktisk ikke har været tilfredse med de ydelser, der er blevet leveret.

IDC-anaytiker Jan Horsager vil ikke gøre sig til dommer over hvorvidt og i givet fald hvilke opgaver, der måtte sendes i udbud og blive udliticiteret - udover de opgaver som it-enheden i forvejen får hjælp til.

"Det er en politisk afgørelse," siger Jan Horsager.

Imidlertid er han ikke i tvivl om, at markedet er klar til at løse statslige opgaver inden for it-services. Ja, faktisk er tiden måske netop til det, da konkurrencen er benhård.

En lang række overvejelser

Men inden det sker, så skal man gøre sig en stribe overvejelser.

For det første skal der være fuldstændigt overblik over, hvad man konkret ønsker at outsource, forklarer Jan Horsager.

I den forbindelse kan det i øvrigt nævnes, at Statens It rent faktisk fra årsskiftet er begyndt at afregne forbrug med hver enkelt kunde og ministerium.

Jan Horsager peger på, at en tendens i markedet omkring outsourcing desuden er en partnerstrategi-tilgang, hvor man nøje overvejer hvilke områder, der kan deles op og så eventuelt vælge flere leverandører.

Én leverandør til hvert område.

Her skal kunden igen have fuldstændig styr på sine processer for at kunne afklare opgaverne.

Et komplekst område

Med en eventuel flerleverandør-strategi er det desuden ikke selvskrevet, at det absolut skal være de typisk store leverandører som KMD, IBM, NNIT, CSC og TATA, der måtte vinde ordrer.

"Det afhænger helt af, hvordan man måtte vælge at skære opgaverne," forklarer Jan Horsager.

Samtidig påpeger han, at det er et komplekst område, og at der omkring statslige opgaver også kan ligge problemstillinger vedrørende fortrolighed, der skal tages højde for.

Imidlertid vil de også kunne blive grebet fornuftigt an, såfremt man politisk vælger at gå videre af en udliciticeringsvej.

Jan Horsager peger slutteligt på, at også innovationsdelen på it-outsourcingområdet i dag er fuldt integreret flere steder.

Ergo er man langt ude over, at det kun er it-drift, der i dag lægges ud til private leverandører.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S