Sundhedsminister erkender: Her er stopklods for telemedicin

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) lægger sig fladt ned efter kritik af, at det slet ikke kan betale sig for hospitalerne at fremme telemedicin.

Artikel top billede

Hospitaler tjener mere på at behandle patienter på sygehuse end via telemedicinske løsninger i borgernes hjem.

Det er en stopklods for telemedicin, der kan spare staten for milliarder i sundhedsudgifter.

For eksempel tjener hospitalerne 1.599 kroner på en diabetes-patient, der dukker op, men ikke en eneste krone på en diabetes-patient, der dukker op på en skærm fra sit hjem.

Sådan lyder kritikken fra TDC, og den har Computerworld bedt om sundhedsminister Astrid Krags kommentar til.

Det er ikke godt nok

Det har ikke været muligt at komme til at snakke med ministeren, men i et skriftligt svar erkender hun TDC's pointe.

"Jeg er opmærksom på, at det nuværende afregningssystem inden for sundhedsvæsnet ikke i tilstrækkelig grad honorerer behandlinger, der finder sted uden for sygehusene," lyder det i svaret fra ministeren.

Hun tilføjer, at der sidste år blev rettet lidt op på det ved at indføre telemedicinske takster.

Det betyder blandt andet, at sygehusene kan få dækket udgifter til eksempelvis lungefunktionsundersøgelser, der foregår uden for sygehusenes ambulatorier.

"Men det nuværende afregningssystem kan uden tvivl i højere grad understøtte telemedicinske løsninger, der er effektive, og som kan aflaste det øvrige sundhedsvæsen. Det peger Incitamentudvalget, der netop har afgivet sine anbefalinger til regeringen, også på," skriver ministeren.

Der er forbedringer på vej

Astrid Krag lovet at gøre noget ved problemet.

"På baggrund af udvalgets anbefalinger er jeg i gang med at overveje, hvordan DRG-systemet, der generelt er afsæt for styringen af sygehusvæsenet, kan forbedres, så det i højere grad understøtter aktiviteter, der udgiftsmæssigt er knyttet til sygehusene, men som fysisk foregår uden for sygehusenes matrikler."

Til sidst knytter hun en kommentar til den digitale infrastruktur, og dermed indirekte til striden om, hvorvidt den digitale infrastruktur er klar til telemedicin.

For mens både TDC, Teleindustrien, It-branchen og Medico-industrien ikke mener, teknologien er et problem, holder Dansk Energi, der repræsenterer fiberselskaberne, fast i, at der er behov for bedre bredbånd.

Men det er sundheden, ikke bredbånd, der er i centrum, slår ministeren fast.

"Forbedringerne af DRG-systemet har først og fremmest til formål at sikre bedre behandling til patienterne og et mere effektivt sundhedsvæsen, hvor vi få mest mulig sundhed for pengene. Hensigten er altså ikke at understøtte udrulningen af en digital infrastruktur i Danmark, selvom det kan blive en positiv sidegevinst."

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job