Artikel top billede

Derfor er inderne interesserede i at købe danske it-forhandlere

Indiske virksomhedsmæglere er på jagt efter danske firmaer. Se her hvorfor.

Indiske virksomhedsmæglere ser meget positivt på Danmark, hvor der ledes efter emner i it-branchen. Det kan du læse mere om her.

Men netop på outsourcing-området har inderne allerede været på banen et par gange. Seneste blandt andet med TDC og SAS.

"Nordiske firmaer foretrækker at have interne medarbejdere og shared services-afdelinger. Det åbner for gode muligheder for indiske virksomheder, der kan købe disse medarbejdere og købe disse shared services enheder og genforme dem," siger Shivani Nagpaul fra den indiske virksomhedsmægler-virksomhed BMR Advisors.

Hun fortæller, at indiske firmaer er meget opmærksomme på, at danske og nordiske kunder ikke er interesseret i outsourcing for enhver pris.

"Et af nøglekravene fra nordiske virksomheder er, at de foretrækker, at outsourcing-leverandøren er til stede i landet eller i det mindste i et nærved liggende land. Derfor ønsker indiske firmaer at købe danske firmaer op for at kunne være til stede på det nordiske marked, fordi det er et krav for at kunne operere på de nordiske og europæiske markeder," konstaterer Shivani Nagpaul.

Samtidig pointerer hun, at indiske firmaer ikke kun er interesseret i at købe it-afdelinger og sende it-opgaver ud af landet.

Kigger på lokale ydelser

For indiske firmaer er det også blevet vigtigt, at de kan tilbyde lokale ydelser.

Derfor er også it-forhandlere i søgelyset som mulige opkøbsemner.

Det kan være både infrastruktur, løsningsforhandlere og eksempelvis også ERP-forhandlere.

En del af øvelsen for de indiske firmaer er nemlig også at komme ind i det mere løsningsorienterede marked - eksempelvis Microsoft Dynamics-markedet.

"Derfor er der heller ikke en fast profil på, hvilken type it-forhandler eller it-virksomhed der bliver set på. Det handler om, hvilke muligheder der er åbne," siger Shivani Nagpaul.

Det er heller ikke så vigtigt, at der er tale om store firmaer.

Også mindre forhandlere kan være interessante opkøbsemner for de indiske firmaer, der ønsker at komme ind på det nordiske og europæiske marked.

"Det er ikke kun et spørgsmål om off-shoring. Det er et spørgsmål om at kunne levere langt bredere ydelser. Derfor er også mindre virksomheder interessante, fordi det handler om at få fodfæste på markederne. Og her er etablering i Danmark et led i en større strategi, fordi markedet er så modent og udviklet," slår Shivani Nagpaul fast.

Læs også:

Inderne kommer: Vil opkøbe danske it-forhandlere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere