Artikel top billede

Sådan ser det ud, når en dansk virksomhed starter produktion i Kina.Den danske direktør i OPDI, Jørgen Korsgaard Jensen, er nummer tre fra venstre.

Ny dansk skærm-teknologi vil revolutionere din smartphone

Et samarbejde på tværs af forskere og private virksomheder skal nu sende dansk touch-teknologi helt op i verdenseliten. Produktionen er klar til at gå i gang, og forventningerne er skyhøje.

En dansk virksomhed, der skal konkurrere med eksisterende touch-teknologier i smartphones på verdensplan, etablerer sig nu i Kina.

Det er det danske OPDI Technologies, som sammen med forskere på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og firmaet Delta Microelectronics har udviklet en avanceret optisk sensor-teknologi kaldet Wave Touch.

Teknologien udmærker sig ved at have en række fordele og ved at være billigere end de eksisterende touch-funktioner på mobiltelefoner, gps-navigationsudstyr, computerskærme og kasseapparater.

Aftalen med kineserne er skrevet under i dag, tirsdag den 4. juni, i Shenzhen i Kina.

"Inden årets udgang går en fabrik i Shenzhen i gang med at producere de danske touch-moduler, der vil kunne revolutionere brugen af touch-skærme på en lang række elektroniske hverdagsprodukter," oplyser Jørgen Korsgaard Jensen, direktør i OPDI, i en pressemeddelelse.

Teknologi fra Roskilde

OPDI er et Roskilde-baseret udviklingsselskab, der blev etableret i 2002. 

Firmaet har haft et tæt samarbejde med først Risø og siden DTU Fotonik, efter at universiteterne fusionerede for nogle år siden. 

Dette samarbejde har resulteret i en generel patentbeskyttelse af metoderne. 

"Vi vil starte med at få teknologien integreret i en række almindelige elektroniske hverdagsprodukter. Dernæst satser vi på at få et gennembrud på markedet med smartphones, tablets og en række tv-produkter," lyder det fra Jørgen Korsgaard Jensen.

Touch-funktionen er en af de dyreste komponenter i en smartphone, men med den nye teknik vil kostprisen blive markant sænket, siger firmaet.

"Vi bruger populært sagt et simpelt stykke plastic i stedet for det meget kostbare stof ITO, der kun er tilbage i begrænsede mængder på verdensplan."

ITO er en forkortelse for Indiumtinoxid, et gennemsigtigt materiale, der kan lede strøm og dermed få touch-skærmen til at reagere, når man trykker på den med fingrene.

Startede ved komfuret

Den nye teknik sikrer, at touch-funktionerne også virker optimalt, når man står ude i regnen, eller man selv har fugt på fingrene. 

Og det var faktisk dette ønske, der sparkede det hele i gang.

"Det startede hjemme i mit køkken. Jeg kunne ikke få knapperne på mit komfur til at virke, fordi mine fingre var våde. Så sammen med forskerne gik vi i gang med at udvikle en optisk teknologi, der kan virke under selv stærk fugt," siger Jørgen Korsgaard Jensen.

En af opfinderne, seniorforsker Henrik Chresten Pedersen fra DTU, siger: "Dette projekt er specielt, idet der her er tale om, at Jørgen Korsgaard Jensen kom med et ønske om at udvikle en ny touch screen, der var simpel, billig, ufølsom over for vand og samtidig ikke påvirkede kommunikationen. Ud fra disse krav og vores viden om optik udarbejdede vi det koncept, der ligger til grund for samarbejdet."

Læs også:
Her er danske it-forskere kloge - og her er de mindre kloge

Disse danske virksomheder forsker i vigtige it-områder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere