Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Danske pas-automater tvangslukket igen: Licensstrid tager til

Først tvunget i knæ. Så tvangs-åbnet igen. Og nu presset i sort igen. To it-firmaers kamp om licens-penge rammer de danske kommuner for fuld udblæsning.

Mandag morgen er de danske foto-automater, som mange borgerservice-centre anvender i forbindelse med udstedelsen af pas, igen blevet blokeret.

Det sker på grund af ballade om betaling for den software, som automaterne kører på, mellem de to engang tæt forbundne selskaber Enwire og Scan-Tech Sikkerhedssystemer.

Software-selskabets Enwires direktør, Thomas Riviére, blokerede første gang for brug af foto-automaterne for en uge siden, da han trak en hemmelig internetlås i den kode, som automaterne anvender. Det kan du læse mere om her.

Presset på benene igen

Dengang fik Scan-Tech Sikkerhedssystemer efter et par dages intenst arbejde stablet automaterne på benene igen. Det kan du læse mere om her.

Men nu har Enwire og Thomas Riviére altså igen blokeret for brug af automaterne.

"Der er igen i dag, mandag 17. juni 2013, blevet lukket for ulovlig brug af software-komponenten "Billede Algoritmerne" i mange kommuner landet over," skriver Enwire-direktør Thomas Riviére i en mail udsendt til en lang stribe kommuner mandag formiddag.

Han skriver i den udsendte e-mail, at han 'kun' har til hensigt at 'forhindre den ophavsretsmæssige krænkelse,' som efter hans mening finder sted, når Scan-Tech Sikkerhedssystemer anvender den pågældende software.

Enwire vil have nedlagt fogedforbud mod brugen, og fogedretten har berammet et møde om sagen senere på måneden.

Du kan læse Enwire-direktør Thomas Riviéres forklaring på de indtil videre to blokeringer her: Direktør: Derfor blokerer jeg for brug af danske pas-automater.

Læs også:

Dansk it-direktør: Tidligere partner indbyggede fælde i vores kode.

Efter licens-ballade: It-firma tvinger pas-automater på benene igen.

Licens-ballade rammer udstedelsen af danske pas

Borgerservice-chef: Danskere taget som gidsler i ballade om it-licens.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere