Direktør: Derfor blokerer jeg for brug af danske pas-automater

Interview: Softwarefirmaet Enwire har for anden gang på godt en uge blokeret for vigtige funktioner i danske pas-automater. Hvorfor?, spørger vi direktør Thomas Riviére. Se hans forklaring her.

Artikel top billede

Interview: Det lille software-selskab Enwire har for anden på en uge blokeret for brugen af hele eller dele af funktionerne i de foto-automater, der befinder sig i en lang række af kommunernes borgerservice-centre.

Balladen skyldes uvenskab og uenighed om licens-betalinger for software med den tidligere samarbejdspartner Scan-Tech Sikkerhedssystemer, der leverer de pågældende pas-automater til kommunerne.

Det kan du læse mere om her.

Thomas Riviére, direktør i Enwire. Hvorfor har du lukket for brugen af foto-automaterne igen - få dage efter, at automaterne kom på benene efter den seneste blokering?

"Vi har denne gang alene lukket for brug af foto-funktionen, så pas-automaterne fungerer, men man kan ikke tage foto med dem.

Vi føler, at vi har været nødsaget til at lukke ned for billed-algoritermen, fordi vi ejer rettighederne til den. Alligevel har Scan-Tech Sikkerhedssystemer fortsat med at bruge dem uden at ville betale for brugen."

Borgerservice-centrene siger, at de føler sig generet af lukningen. Synes du, at det er rimeligt, at balladen mellem Enwire og Scan-Tech Sikkerhedssystemer går ud over centrene, der jo er selskabernes kunder?

"Det er da dybt beklageligt, at striden går ud over borgerservice-centrenes service, og det er ikke med min gode vilje, at kunderne bliver indblandet.

Men nu har Scan-Tech Sikkerhedssystemer i et halvt år ikke været interesseret i at gå i dialog med os, selv om vi har bedt dem om enten at betale eller at stoppe med ulovlig anvendelse af vores software.

Og siden der intet er sket, så må der jo i sidste ende bare blive lukket for vandet."

Hvor længe bliver du ved?

Scan-Tech Sikkerhedssystemer siger, at man arbejder på at lukke for din adgang til systemerne. Hvor længe kan du blive ved med at lukke ned for systemerne?

"Der er jo nu et stafet-løb i gang, og nu må vi jo se, hvem der er inde i systemet, og hvem der har kontrollen over det.

For mig er det mest interessant at se, at de [Scan-Tech Sikkerhedsystemer og softwareselskabet Nine-Consult, red.] har så lidt viden om systemet, at de ikke kan forhindre, at vi går ind i det.

Så kan man jo godt frygte, at andre også kan finde ud af at gå ind i systemet, hvor der ligger mange vigtige oplysninger om danskerne."

Jo, men hvor lang tid vil du fortsætte med at lukke det ned, hver gang Scan-Tech Sikkerhedssystemer får det på benene igen?

"Det må vi tage løbende stilling til. Umiddelbart håber jeg jo, at kommunerne og Scan-Tech Sikkerhedssystemer ikke vil bruge et system, som de ikke har licens til."

Hvor drastisk vil du gå til værks? Vil du lukke helt for pas-udstedelsen?

Scan-Tech Sikkerhedsystemer er utilfreds med, at du ikke lader retten gå sin gang og afventer fogedrettens afgørelse. Hvorfor vil du ikke vente på det?

"Normalt behøver den her type licens-sager jo slet ikke at komme i fogedretten. Det er noget, som man bare finder ud af.

Vi mener, at vi er nødt til at gøre, hvad vi kan, for at sikre vores rettigheder. Og hvis det betyder, at vi må inddrage licensen, så gør vi det. Men vi vil da også gerne have rettens ord for, at det er ulovligt."

Du skriver i en udsendt mail til kommunerne, at du 'har valgt' ikke at lukke helt for pas-systemet af hensyn til kommunernes pas-administration. Er det da noget, som du har overvejet?

"Vi har da overvejet, hvor drastisk vi skal gå til værks. Men vi mener, at det er vigtigt, at kommunerne fortsat kan udstede pas."

Så man kan godt regne med, at du ikke vil lukke helt for kommunernes pas-udstedelsessystem?

"Ja, jeg kan ikke forestille mig, at det skulle blive nødvendigt. "

Ingen bagdøre

En af Computerworlds læsere mener i et debatindlæg, at det er 'hyggelig læsning at se, at der er hemmelige bagdøre i den kode, Enwire har lavet. Er der mon ikke andre af deres kunder der nu skal i gang med at gennemse deres kode,' skriver han. Hvad er dit svar til det?

"Jeg vil da godt sige, at der ikke er indbygget hemmelige låse eller bagdøre i vores software. Og der er ingen grund til, at kunderne går ind og tjekker noget.

I Enwire har vi aldrig tidligere haft kunder, der har stjålet ting fra os, og derfor har der jo heller ikke været lignende sager tidligere."

Hvad skal der ske nu?

"Nu må vi se tiden an. Jeg håber, at vi kan nå frem til en dialog med Scan-Tech Sikkerhedsystemer, så vi i hvert fald kan finde en midlertidig løsning. Jeg har meget svært ved at spå om, hvad den langsigtede løsning kan blive.

Scan-Tech Sikkerhedssystemers automater og Enwires software er jo tæt forbundne. Kan I overhovedet blive gode venner igen, efter at sagen er eskaleret på denne måde?

"Det er et godt spørgsmål. Jeg tror ikke, at vi nogensinde kan blive gode venner igen, men måske kan vi finde en løsning, så vi i hvert fald skilles som ikke-uvenner.

Det vil jo kræve dialog, samt at vi får betaling for vores ting - og her er jeg da åben for en længerevarende eller en tidsubegrænset licens, der købes for et beløb.

Der er mange muligheder, men problemet har jo hidtil været, at der slet ikke har været forslag på bordet fra Scan-Tech Sikkerhedsystemers side."

Læs også:

Danske pas-automater tvangslukket igen: Licensstrid tager til.

Dansk it-direktør: Tidligere partner indbyggede fælde i vores kode.

Efter licens-ballade: It-firma tvinger pas-automater på benene igen.

Licens-ballade rammer udstedelsen af danske pas

Borgerservice-chef: Danskere taget som gidsler i ballade om it-licens.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Metroselskabet I/S

Senior IT Help Desk Specialist

Københavnsområdet

ABENA

IT Administrator

Sydjylland

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Midtjylland

Eldorado A/S

IT-supporter

Sydjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job