Artikel top billede

TDC: Sådan bliver teledækningen på Roskilde Festival

Roskilde Festival er en tabersag for teleselskaberne, som hvert år bukker under for massive datamængder i urinstøvet.

Når urinstøvet om godt en uge har lagt sig på Dyrskuepladsen i Roskilde, vil der igen i år blive klaget over, at det var svært at uploade koncertbilleder eller komme i kontakt med venner via mobiltelefonen.

For selv om de fire store teleselskaber ruller et rekordstort arsenal af antenner ud på marken, så kommer det aldrig til at mætte de omkring 130.000 deltageres massive behov for datanetværk.

"Man kan aldrig forvente en 100 procent performance i forhold til, hvad man oplever ude i nettet i almindelighed," siger Christian Juul Pagh, projektleder i TDC's radioafdeling.

Hans slag på tasken er, at et site (antenne) på Roskilde Festival afvikler cirka fem gange så meget trafik som på et almindelig besøgt site i resten af Danmark.

Dertil kommer de massive spidsbelastningsperioder omkring koncertstart og slut.

"Det er usandsynligt, at kunder ikke kan mærke en forskel i forhold til deres dagligdag. Det kan man lige så godt være ærlig omkring. Men man kan komme behovet så meget i møde som muligt, og det gør vi i år".

4G-løser ikke udfordringen

Fra 2011 til 2012 voksede datamængden under festivalen med 100 procent.

I år vil trafikken ifølge TDC's kalkuler vokse med 30 procent i forhold til sidste år. Sms- og almindelig taletrafik forventes stabil.

"Vi opfordrer faktisk generelt arrangører af den type store arrangementer til at opsætte WiFi. For uanset hvad man gør med mobilnettet, så vil du aldrig nogen sinde opleve en 100 procent performance."

TDC sætter fire sites op på festivalpladsen.

Ét af dem kommer til at udsende 4G-signaler men 4G bliver ikke til teleselskabernes Columbusæg.

"Jeg tror ikke, at 4G kommer til at gøre en forskel i år. Dertil er penetrationen af 4G-terminaler stadig for lav. Så det kommer ikke til at aflaste specielt meget. Men servicen er til rådighed," siger Christian Juul Pagh.

WiFi er en god buffer

En anden ting, der kan aflaste, er derimod WiFi, og for andet år i træk har Roskilde Festivalen introduceret Festivalnet.dk, hvor op mod 20.000 deltagere kan tilslutte sig WiFi-netværk for 35 kroner for en uges WiFi-forbrug. 

Er det ikke en direkte falliterklæring for teleselskabernes mobildækning, at festivalen selv stiller WiFi op?

"Nej det synes jeg ikke. Vi opfordrer faktisk generelt arrangører af den type store arrangementer til at opsætte WiFi. For uanset hvad man gør med mobilnettet, vil du aldrig nogen sinde opleve en 100 procent performance. Så du kan lige så godt bruge WiFi til at aflaste mobilnettet, så dem på mobilnettet får en så god oplevelse som muligt," siger Christian Juul Pagh.

Sådan opruster teleselskaberne på festivalen

Festivalen i Roskilde er før blevet kaldt en generalprøve på fremtiden.

For her kan teleselskaberne få en smagsprøve på, hvordan telebehovet bliver ude i dagligdagen.

"Hvis teleforbruget ude i hverdagen en dag kommer til at ligne mønstret fra Roskilde Festival, så vil der til den tid også være 4G og andre måder at aflaste nettet på."

"Men med den nuværende teknologi ville vi skulle sætte en mast op på hver gadehjørne for at imødekomme så meget trafik på så tæt et område for at afvikle uden problemer," siger Christian Juul Pagh.

Flere master over det hele

Problemet med den nuværende teknologi er, at mobilsignalerne kan komme til at forstyrre hinanden, og så er man lige vidt. 

De fire store teleselskaber i Danmark - TDC, Telia, Telenor og 3 - giver dog ikke op uden sværdslag i forsøget på at servicere sine kunder på festival.

TDC har traditionelt haft et ekstraordinært site i form af en mobilcontainer rullet ud på festivalområdet, men i år opgraderer selskabet til at have to mobilcontainere i området udover sine faste master, der alle er blevet opgraderet på kapaciteten.

Samtidig 'tvinger' telegiganten tale og sms ned på 2G-nettet, hvilket alt andet lige skal give bedre plads på 3G- og 4G-netværkene og ikke mindst sikre større stabilitet på taledækningen.

Telia står klar på festivalområdet med tre mobilsites og har siden sidste års festival oprettet tre permanente sites for at øge den samlede dækning.

Derudover skruer det svenske teleselskab op for kapaciteten på alle master i området.

Også Telenor opruster og står i lighed med sine konkurrenter klar med 4G.

Derudover har den norske telegigant tre ekstra permanente sites og et mobilsite mere på området i forhold til sidste år.

Endelig kører teleselskabet 3 også det tunge skyts i stilling, når selskabet går fra at have seks master og fire mobile mobilmaster i 2012 til i år at kunne byde på otte faste master og tre mobile master til sine kunder på festivalen.

Så når festivalen er slut 7. juli, kan man vist roligt sige, at Dyrskuepladsen i Roskilde er den bedst mobildækkede græsmark i kongeriget Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere