Build 2013, San Francisco: For at Microsoft og Windows 8 skal blive en succes, skal hastigheden på udvikling og opdateringer sættes op.
Det fortalte virksomhedens topboss, Steve Ballmer, da han med sin tale åbnede Microsofts brugerkonference Build 2013, der løber af stablen i San Francisco i disse dage.
En udmelding, der følger lige i hælene på den store Windows 8.1-opdatering.
"Windows 8.1 er en raffineret forening af vores skrivebords-erfaringer og brugeroplevelser i Modern-brugerfladen," lød det fra Microsoft-chefen i åbningstalen.
Det fortæller PC World i Norge, der er inviteret med til arrangementet.
"Det vil blive den nye norm for alt, hvad vi gør."
Hurtigere opdatering
Hans medarbejder, Julie Larson-Green, der er chef for Windows-udviklingen i Microsoft, gør et stort nummer ud af, at der kun er gået otte måneder siden lanceringen af Windows 8, til den nye opdateringspakke, i form af 8.1, nu er landet.
Og netop tempo vil komme til at kendetegne Windows-fabrikken, siger både hun og Steve Ballmer.
Det er øjensynligt Microsoft, der ikke har fulgt trop, for flere andre centrale it-aktører, eksempelvis Google og producenterne af smartphones og tablets har vænnet brugerne til hyppig fornyelse og opdatering.
Den galej vil kodeproducenten gerne med på.
Microsoft peger på, at firmaet er nødt til at sætte forbrugeren mere i fokus end tidligere, også for at vinde fodfæste på erhvervsmarkedet.
Det er i stigende grad brugerne, der dikterer, hvilket it-setup der er i virksomhederne, siger Julie Larson-Green på Build 2013.
Ballmer understreger hende pointe:
"Hastigheden i forbindelse med den nye opdatering er ikke en engangsforeteelse, det vil blive den nye norm for alt, hvad vi gør," lød det fra den karismatiske boss.
App-udviklen skal på steroider
Et andet ømt område, der bliver taget hul på af Steve Ballmer, er den beskedne udvikling af mobilapps, set i forhold til konkurrenter som Apple og Googles Android-platform.
Derfor er det næppe en tilfældighed, at det er første gang siden 1996, at den Seattle-baserede virksomhed har valgt at afholde en udvikler-konference i San Francisco.
Virksomheden vil gerne i kontakt med det kreative udviklingsmiljø, der findes i og omkring Silicon Valley.
Et miljø, som både Google og Apple er i direkte kontakt med på grund af virksomhederne placering i netop dette område.
Læs også:
7 hemmeligheder i Windows 8.1 som du skal kende
Her kan du få fingrene i den spritnye Windows 8.1