Artikel top billede

Derfor er nordjyder helt vilde med digitalisering

Ny undersøgelse fra KL viser, at nordjyderne er længst fremme i skoene, når det kommer til at bruge tastaturet i kontakten til kommunerne. Tallene afslører også, hvor de største problemer ligger.

I Nordjylland kan kommunerne og ikke mindst indbyggerne noget med selvbetjeningsløsninger fra det offentlige.

I hvert fald viser en opgørelse med data fra april og maj fra Kommunernes Landsforening (KL), at Region Nordjylland har den gule førertrøje på, når det gælder om at lokke borgerne til tasterne.

"I vores målinger har nordjyderne altid været længst fremme i skoene, og det skyldes ganske givet, at især Frederikshavn har formået at flytte rigtig mange borgere over på selvbetjening," fortæller KL-konsulent og projektleder for dataindsamlingen Jacob Poulsby Andersen til Computerworld.

Han forklarer, at Frederikshavn Kommune topper kommunernes selvbetjeningsrangliste på en række områder og også lå i top i 2011 og i 2012.


Kilde: KL's dataindsamlingsprojekt Komhen 2.0, hvor data er indsamlet i 54 kommuner mellem 22.april og 12.maj 2013. (klik for større billede)

Det kan umiddelbart virke lidt overraskende, da kommunen ligger placeret i det såkaldte Udkantsdanmark, hvor der er relativt flere ældre end i resten af landet.

"Vores undersøgelse viser rent faktisk, at der ikke er nogen sammenhæng mellem kommunestørrelse, og hvor gode borgerne er til at selvbetjene sig selv. Det afliver egentlig myten om, at de små kommuner har det sværere med selvbetjening end de store kommuner," fastslår Jacob Poulsby Andersen.

Godt med - men kunne være bedre

KL-konsulenten er generelt ret godt tilfreds med, at selvbetjeningsgraden i Danmark, selvom det reelt kun er bestilling af EU-sygesikringskortet, som er nået over de ønskede 80 procent, der er målet for al kommunikation mellem det offentlige og borgerne i 2015.

Jacob Poulsby Andersen hører dog ingen alarmklokker bimle og bamle af den grund.

"Udviklingen er stigende på alle fronter, så vi er ikke bekymrede for, at vi ikke når det til 2015. Bestillinger af EU-sygesikringskortet indikerer jo, at vi på kort tid har været i stand til at få flyttet en enorm mængde borgere over til selvbetjeningsløsningerne," siger han.

Kommunerne benytter ikke denne billige kommunikationskanal

Samtidig erkender han også, at tallene for den anden bølge af selvbetjeningsløsninger, som bliver obligatorisk i det sene efterår 2013, ligger ret lavt på nuværende tidspunkt. 

"På Bølge 1 er vi rigtig godt med, men kommunerne er fortsat i gang med at anskaffe sig løsninger til bølge 2. Derfor er selvbetjeningsgraderne lidt lave på de områder," siger Jacob Poulsby Andersen.

Han nævner 'ansøgning om tilskud til egenbetaling' på daginstitutionsområdet, hvor det kun er 21 procent i landet, der betjener sig selv, som et eksempel på et selvbetjeningsområde, der ganske givet vil vokse sig større og stærkere inden for det næste års tid.

Stadig plads til forbedringer
Et område, som optager KL mere, er, at kanalstrategien med at flytte folk fra de dyre fremmøder og telefonopkald på nettet, ikke fungerer helt optimalt endnu.

"Mine bekymringer er måske lidt nørdede på dette tidspunkt i processen, men vores undersøgelse viser, at mange har ledt efter selvbetjeningsløsninger på hjemmesiden, men måtte give op og derefter har de ringet eller mødt op på kommunen," siger Jacob Poulsby Andersen med henvisning til, at der er et "stort potentiale" for at stramme op på informationerne til selvbetjening på flere kommunale hjemmesider.

I dag møder godt 50 procent op hos kommunen, når de skal have hjælp til selvbetjening.

Jacob Poulsby Andersen nævner også, at der er et potentiale for chat-hjælp til selvbetjeningen - den såkaldte medbetjening - hvor der i dag kun er 0,3 af borgerne, der chatter med kommunen for at få hjælp til selvhjælp ved tastaturet.

Denne kanal kan ellers være særdeles økonomisk attraktiv for det offentlige, da flere borgere kan hjælpes over chat på samme tid, end det eksempelvis gælder i en telefon.

"Jeg kan ikke svare på, hvorfor chat ikke er mere udbredt. Jeg ved dog, at flere kommuner har testet forskellige systemer, men at de indtil videre ikke rigtigt har vundet indpas," siger KL-konsulenten.

Overordnet er han dog meget tilfreds med udviklingen på de kommunale selvbetjeningsområder.

"Vi skal nok i mål med vores målsætninger i 2015, selvom områder som pas og kørekort, hvor borgerne skal møde op på borgerservicecentret, ikke kommer op på 80 procent. For her skal borgerne fortsat ifølge loven møde personligt op," siger Jacob Poulsby Andersen.

På næste side kan du selv se, hvordan det går med udbredelsen af specifikke selvbetjeningsløsninger i de danske kommuner.

Få det fulde overblik over tilslutningen til selvbetjening

Du kan også læse mere om selvbetjening og offentlig digitalisering her: 

Kæmpe digitalt projekt på vej til dig og din familie

Danmark sætter europæisk rekord i digitalisering

Få overblikket: Her er de offentlige it-planer for næste år

Nu kommer den næste digitale bølge i Danmark

Kæmpe digitaliseringsreform venter lige om hjørnet

I nedenstående tabel kan du se øjebliksbilledet for, hvordan udbredelsen af de forskellige selvbetjeningsområder i Danmark fordeler sig. 

Kilde: KL's dataindsamlingsprojekt Komhen 2.0, hvor data er indsamlet i 54 kommuner mellem 22. april og 12. maj 2013.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere