Artikel top billede

Pas på: Din NemID kan blive spærret

Næsten 100.000 brugere af NemID skal holde særligt øje med løsningen lige for tiden. Det erkender Nets.

Mange tusind NemID-brugere skal være ekstra vågne i denne tid.

For i værste fald kan deres NemID blive spærret, som det skete for it-sikkerhedskonsulenten Henrik Larsson.

Hos Nets forklarer pressechef Søren Winge, hvad der formodentlig er sket, da Henrik Larsson oplevede, at han blev tvunget til at bruge sit papkort - og altså ikke nøgleviseren.

I hans tilfælde endte det med en spærret nøgleviser, som 100.000 danskere har købt, og et spærret NemID-papkort.

"Det, der formodentlig er sket er, at OCES-certifikatet (OCES står for: Offentlige Certifikater til Elektronisk Service, red.) skal fornyes. Det skal det hvert tredje år, og når det sker, skal man bruge nøglekortet og ikke nøgleviseren," forklarer Søren Winge.

Læs mere om OCES-certifikater her.

Nets: Vær opmærksom på det her
Pressechefen understreger, at man kan bruge nøgleviseren på alle de sider, hvor man også kan bruge papkortet, så der er ikke steder, hvor man absolut skal have papkortet med.

Alligevel medgiver Søren Winge, at der er en væsentlig pointe i sagen, som andre brugere skal være opmærksomme på.

For lige nu har 100.000 brugere altså købt en nøgleviser, men man skal huske at gemme papkortet.

"For om ikke så længe vil flere løbe ind i, at certifikatet skal opdateres. Og der skal man altså bruge nøglekortet," forklarer Søren Winge.

Han forklarer, at NemID blev lanceret for lidt over tre år siden i sommeren 2010, så alle brugere vil opleve - eller har netop oplevet - at deres certifikat skal fornyes.

Dermed skal brugere af nøglevisere være klar til at finde deres nøglekort frem, når de får besked om certifikatopdatering via appletten, oplyser han.

Han forklarer også, hvorfor man ikke kan bruge nøgleviseren til opdateringen.

Derfor SKAL du bruge papkortet

Søren Winge påpeger, at brugere bliver advaret, inden opdateringen skal finde sted.

Og at det klart fremgår, at man skal bruge nøglekortet og ikke nøgleviseren til at gennemføre opdateringen.

Endelig pointerer Søren Winge, at man ved udlevering af nøgleviseren bliver informeret om, at man skal gemme sit papkort.

Nøgleviser er supplement
Hvorfor kan man egentlig ikke kan bruge nøgleviseren til opdateringen - og skal bruge papkortet?

"Vi har valgt, at nøglekortet er den primære sikkerhedsløsning, og nøgleviseren er et supplement."

"Man skal dermed gemme sit nøglekort og bruge det i særlige situationer, hvor (som her) ens OCES-certifikat skal opdateres, hvis ens stamoplysninger skal opdateres på ens profil, eller hvis nøgleviseren ikke længere virker som følge af batteriudløb, hvis man skal bestille en ny nøgleviser etc.," forklarer han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere