Artikel top billede

Sådan sparer du kassen i dit serverrum

Sløjf de miljøsvinske maskiner i dit serverrum og spar kassen på el-regningen. Så kort kan en ny sparevejledning til serverrummet opsummeres, som du kan læse mere om her.

I takt med, at it-driften sluger mere og mere strøm, har Energistyrelsen udsendt en vejledning til, hvordan it-og energiansvarlige kan nedbringe strømforbruget i serverrummet.

"Samlet bruger vi i Danmark for omkring en milliard kroner i el til serverrum. Behovet for serverydelser stiger løbende, og elforbruget kan komme til at vokse dramatisk over de kommende år," lyder det i indledningen til styrelsens vejledning.

Energistyrelsen hævder, at hvis man følger vejledningerne, kan man spare op mod halvdelen af el-forbruget i serverrummt uden at gå på kompromis med hverken funktionalitet og sikkerhed.

Ikke en bibel

Du skal dog ikke regne med, at du kan bygge dit serverrum fra A til Å, hvis du bladrer i vejledningen.

"Vi har ikke skrevet en gennemført bibel til, hvordan man bygger sit serverrum, og man kan ikke bygge et serverrum ud fra vejledningen," forklarer projektleder Michael Reuss fra styrelsen til Computerworld.

"Men man kan blive opdateret på den allernyeste viden omkring effektivisering. og på den måde er det en læsevejledning til evangeliet. Så når virksomhederne skal ud til leverandørerne, så har de den basale baggrundsviden på plads til at finde det rigtige udstyr," fortsætter han.

Tre år er længe siden

Vejledningen til det energieffektive serverrum er møntet på alle firmaer fra små virksomheder til store selskaber og sågar udbydere af datacentre.

"Vi har i et bredt samarbejde med leverandører, forskere og virksomheder samlet viden om best practices med hensyn til det energieffektive serverrum i forskellige størrelser," fortæller Michael Reuss fra Energistyrelsen.

Vejledningen til det energieffektive serverrum er udarbejdet af Energistyrelsen i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen og en række kommercielle spillere som eksempelvis Schneider Electric, Grontmij og Devoteam, og det er en opdatering af en tidligere udsendt vejledning i 2011.

"Det materiale, vi udgav for tre år siden, er faktisk forældet nu, fordi der er så meget ny viden om serverdrift, ny teknologi er kommet til, og der er nye regler fra EU på området," forklarer Michael Reuss.

Så populær er sparevejledningen

Han fortæller, at ud over at vejledningen fra 2011 kunne hentes på nettet, blev den også trykt i 5.000 eksemplarer.

"Efterspørgslen var dog så stor, at vi måtte trykke yderligere 5.000 eksemplarer," siger han.

Du kan genbruge varmen

I den nyeste vejledning gennemgår Energistyrelsen alt fra indkøb til serverdriften og forklarer om en lang række effektiviseringsmuligheder lige fra optimal køling til ideel virtualisering og brug af energieffektive switches.

Blandt andet kommer styrelsen også ind på, hvordan virksomheder kan genbruge overskudsvarmen fra serverrummet til eksempelvis at varme kontorlokaler op.

Dette område har ellers været ret kontroversielt, da der er visse skatteregler omkring genbrug af produktionsvarme.

"Der er opstået lidt af en myte om, at genbrug af varmen fra serverne ikke kan betale sig af skattetekniske årsager. I virkeligheden viser det sig, at der i mange tilfælde kan være rigtig god økonomi i varmegenvinding," lyder det fra Michael Reuss, der står som projektleder bag vejledningen.

Hvad er dine erfaringer?

Han fortæller, at indgangen til at læse vejledningen både kan være inspiration, hvis man skal bygge et serverrum op fra bunden, eller hvis man skal ombygge sit eksisterende serverrum.

Du kan finde vejledningen her. 

Og du er selvfølgelig også meget velkommen til selv at byde ind med dine egne gode fif og tricks i det nedenstående debatfelt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere