Artikel top billede

Garmin Forerunner 620 (tv) og 220 (th). Begge kommer med Bluetooth - men 620 har desuden Wi-Fi, som sikrer automatisk synkronisering.

Garmins nye GPS-løbeur kender dit resultat før du når i mål

Garmins nye Forerunner løbeure har fået flere nye ekstrafunktioner. Vi er især begejstret for indikatoren, som lader dig undgå græsklipning og besøg hos svigerfamilien. Se hvordan her.

Det kan godt være, at resten af verden har fordomme om, at it-interesserede primært går med tennissokker af modehensyn. Men Computerworlds læserstatistik siger noget andet. For her er nyheder og anmeldelser af GPS-baseret løbe- og cykelgrej meget populært.

Ikke mindst Garmins Forerunner-serie, som nu er klar i to nye versioner: Forerunner 220 og 620.

Begge kommer nu med en farveskærm på én tomme - og har indbygget teknologi som lader dig måle din indsats indenfor, for eksempel på fitnesscenterets løbebånd.

Mest interessant er dog Forerunner 620, som kan forudsige dine resultater, før du når i mål - og som roser dig, når du slår nye personlige rekorder, som for eksempel din hurtigste 5 kilometer eller din hidtil længste tur.

Kombinerer du Garmin Forerunner 620 med pulsmåleren HRM-Run sensor, hjælper 620 dig ikke kun med at løbe eller gå stærkt - men kommer også med forslag til, hvor lange eventuelle hvileperioder skal være.

Lyser displayet grønt, er du klar til en ny omgang træning, hvorimod gul eller rød indikator betyder, at kroppen skal hvile lidt endnu - en funktion som i redaktionens øjne bør kunne bruges kreativt til at undgå fysisk krævende indsatser som havearbejde og besøg hos svigerfamilien.

Begge løbeure kommer med Bluetooth, så data kan flyttes til en Garmin app på din smartphone, og Forerunner 620 har desuden Wi-Fi og automatisk synkronisering af data med Garmin Connect.

Pris og tilgængelighed: Forerunner 620 og Forerunner 220 kommer i butikkerne i løbet af efteråret 2013.

Den vejledende pris for Forerunner 220 er 1.999 kroner (2.399 med RM-sensoren), mens den større Forerunner 620 lander på 3.299 kroner uden sensoren og 3.599 kroner med.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere