Artikel top billede

Indret dit serverrum rigtigt - og spar en formue på el-regningen

Indretning af dit serverrum har stor betydning for, hvor høj din el-regning bliver. Læs her en stribe råd til, hvordan du hurtigt kan spare penge på firmaets strømforbrug.

Har du et løbende strømforbrug på omkring 15 til 18 kilowatt i dit serverrum eller datacenter, kan der være klækkelige besparelser at hente på el-regningen.

Det forklarer enterprise account manager Jørgen Bjerg fra Schneider Electric, der blandt andet lever af at rådgive og sælge energioptimeringsløsninger til serverrum og datacentre.

"Især på køling er der mange penge at spare," fortæller Jørgen Bjerg til Computerworld, efter han i flere år har rådgivet kunder om optimal indretning af serverrum med henblik på at få den bedste strømudnyttelse.

Derudover har Jørgen Bjerg i flere år siddet med hos Energistyrelsen, når myndigheden udarbejder en lang række råd til, hvordan virksomheder kan optimere deres serverrum.

Sådan får du cool køling

Jørgen Bjerg har kigget på den fysiske infrastruktur i mange serverrum, og en klassisk fejl, han tit har set, er, at den kolde og varme luft bliver blandet samme i serverrummet.

"Mixet mellem kold og varm luft er der, hvor pengene bliver spildt," fortæller han og peger på, at det ofte er hullerne i serverrummets rackskabe, der er de store syndere, når det gælder om at separere den kolde luft foran serverne, mens den varme luft skal skubbes og holdes omme bag maskinerne.

"Hullerne foran i rackskabene skal simpelthen blændes, så den varme luft ikke bare bliver cirkuleret rundt," siger Jørgen Bjerg.

Han fortæller, at han hos en virksomhed har set, at blot ved at blænde hullerne foran servernes rackskabe faldt temperaturen i serverne med 10 grader på en time.

Frikøling er det nye sort

Hos Schneider Electric har selskabet selv sat sit serverrum op med et udendørs frikølingsanlæg af eget fabrikat, og det kan ifølge Jørgen Bjerg mærkes på el-regningen.

"Vi sparer omkring 50.000 kilowatt-timer om året, og så kan man jo selv se, hvor meget man betaler for sine kilowatt," lyder det fra Jørgen Bjerg, som peger på, at sådan et frikølingsanlæg snildt løber op i et par hundredetusinde kroner.

Husk at spørge forretningen til råds

Frikølingsanlægget virker helt overordnet ved, at du har vand i anlægget udenfor, som bliver ledt ind igennem rør til selve serverrummet.

"Når du bruger vand til at køle serverrummet med i en slags omvendt radiator, kan du bruge udendørstemperaturen til at køle med omkring 60 til 70 procent af året her i Danmark, og det er selvfølgelig her, at strømforbruget til en gammeldags kompressor kan holdes nede," lyder det.

Et frikølingsanlæg bruger også kompressorer, men de begynder først at arbejde, når det er for varmt udenfor til at udnytte det kolde, danske vejr.

Stramt strømforbrug

På strømforbruget til selve serverne er der også penge at spare, hvis man er vaks ved rack-lågen.

Blandt andet peger Jørgen Bjerg på, at UPS-anlæg til nødstrømmen i mange tilfælde kan finjusteres.

Han har set et eksempel hos en mindre kommune med 50.000 indbyggere, der sparede 12.000 kilowatt-timer på at ændre sin UPS-opsætning.

"Mange kører med mange små UPS-anlæg, typisk et UPS-anlæg i bunden af hvert rack-skab, men UPS-anlæggene har jo deres eget strømforbrug, så det kan faktisk bedst betale sig at samle sin UPS'er centralt. Jo mere centralt, des større besparelse," siger Jørgen Bjerg.

Han indskyder samtidig, at disse spareråd er yderst generelle, da alle virksomheder også må kigge på forretningen, når de indretter deres serverrum.

"Forskellige virksomheder har forskellige krav til eksempelvis oppetider og dermed også til tiltag som UPS-redundans, og så skal man selvfølgelig designe ud fra, hvad butikken egentlig ønsker," siger Jørgen Bjerg.

Du kan læse mere om, hvordan du optimerer dit serverrum her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere