Artikel top billede

To unge it-fyre: Flere bejlere ville købe vores firma

Interview: To unge fyre har solgt deres it-firma til Jyske Banks it-virksomhed. Men flere var på banen som bejlere. Få hele historien om salget her.

De to it-folk Anders Friis på 25 år og 26-årige Andreas Cleve har solgt virksomheden Ovivo til det Jyske Bank-ejede it-selskab Silkeborg Data.

Prisen er ikke oplyst, men parterne er glade. Her kan du læse en stribe spørgsmål til og svar fra Andreas Cleve.

Hvor lang tid har du og din makker arbejdet med firmaet, der nu er solgt til Silkeborg Data?

"Min kompagnon Anders Friis og jeg har arbejdet på Ovivo siden 2010. Vi startede på havnen på Østerbro i et mørkt lagerrum, hvor vi fik en angel-investering."

"Sidenhen flyttede vi på ITU i København (5. kontorhotel - nu Orbit), hvor vi har arbejdet fra, indtil vi blev en del af Silkeborg Data A/S."

"Vi var en otte stykker i Ovivo, da vi blev solgt til Silkeborg Data," svarer han.

Hvorfor overhovedet et salg?

Hvilke overvejelser lå til grund for exit til Silkeborg Data?

"I efteråret 2012 meldte flere prominente spillere på det offentlige it-marked sig som potentielle købere til Ovivo, og vi havde derfor mulighed for at vælge mellem forskellige scenarier for Ovivo's fremtid."

"Det var vores oplevelse, at markedet for offentlig it kan være svært at begå sig på for mindre aktører som os, da de forskellige udbuds -og salgstrukturere kan gøre det svært at skalere, da de ofte har den uhensigtsmæssige effekt at favorisere større og mere etablerede leverandører."

"Derfor faldt tilbuddene på Ovivo egentlig på et godt tidspunkt, da vi kunne se, at vi indenfor vores ramme var nået langt på kort tid," forklarer Andreas Cleve.

Han forklarer videre, at valget faldt på Silkeborg Data dels på grund af muligheder for innovation, dels fordi kunderne vil få et bedre totalprodukt.

Er I blevet rige?

Hvad fik I for det?

"Det tror jeg, vi holder for os selv, men jeg kan sige, at både min kompagnon og jeg, samt vores business angel og senere værdsatte kollega i Ovivo, Dorthe Hjortskov (tidligere Royal Copenhagen og nu ATEA) alle var tilfredse med aftalen," svarer Andreas Cleve, der også har fremtidsplanerne klar.

Iværksætter: Det næste projekt

Er I begge iværksættere med stort I - og vil I fortsætte med at skabe nye ting?

"I dag er vi iværksættere i en stor virksomhed, hvilket byder på en masse spændende oplevelse og læringsprocesser, som vi sætter pris på."

"Jeg tror dog aldrig, at vi vil stoppe med at prøve at innovere, da skabertrangen er en basal del af vores selvforståelse," forklarer han videre.

"Om vi i fremtiden bygger nye virksomheder, eller vi som nu vil innovere inden for en større organisation, er ikke til at sige. For nu har vi i hvert fald nogle gode vilkår i Silkeborg Data."

"Vi er dog stadig meget engageret i den danske startup-scene, blandet igennem Copenhagen Lean Startup Circle(www.meetup.com/Copenhagenleanstartup) og CPHQ (et projekt hvor vi forsøger at samle startup-scenen i Øresundsregionen)," forklarer 26-årige Andreas Cleve.

Jeres virksomhed gav jo underskud..

Selskabet gav underskud de sidste to år, hvor der er aflagt regnskab. Hvornår regner du/I med, at det giver plus?

"Vi valgte i Ovivo at investere meget i en hurtig ekspansion, hvilket i dag betyder, at cirka 25 procent af de danske kommuner har taget vores produkter i brug."

"I Silkeborg Data har vi mulighed for at udnytte de etablerede strukturer i organisationen, hvorfor vi forventer, at vores realdrift tidligt vil bidrage positivt til bundlinjen i Silkeborg Data."

"Dette alt imens at vores 'Ovivo-hold', nu i Silkeborg Data, får lov at arbejde videre med nye interessante produkter," forklarer han afslutningsvis.

Silkeborg Data er ejet af Jyske Bank og har netop rundet en kvart milliard kroner i omsætning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere