Artikel top billede

Er du digitalt adfærdsvanskelig?

Klumme: Både digital dannelse og digitale færdigheder er nødvendige for at få velfungerende it-brugere. Og begge dele er nødvendige for at skabe fremtidens digitale Danmark.

Diskussionen om it i folkeskolen får ofte karakter af en opgørelse over antal pc'er pr. elev, digitale læremidler og investeringer i skabe, hvor eleverne kan opbevare deres udstyr.

Samtidig har vi alle hørt historien om, at eleverne er bedre end læreren, når det kommer til brug af it - uanset om det er korrekt eller ej, ser man det som en barriere for at uddanne eleverne i it-anvendelse.

Det er rigtigt, at udviklingen af programmer, sociale medier og devices går så hurtigt, at det kan være svært for lærere - og alle os andre - at følge med det nyeste.

Derfor er det korrekt, at det i nogle situationer er eleverne, der kan vise det nyeste til deres lærer.

Med fremkomsten af de digitale indfødte bliver det nok svært for skolesystemet at lære eleverne at bruge de konkrete systemer. Mange børn er allerede fuldt i gang med at bruge tablets, inden de starter i skolen.

Det er det, der hedder it-færdigheder.

"Fordi man bruger en computer hver dag, betyder det ikke, at man har digital dannelse"

For 10-15 år siden holdt jeg et foredrag om det "nye internet" og betydningen for unge mennesker. Jeg gjorde opmærksom på, at det ville blive en helt ny kilde til information, men at det var afgørende, at vi i skolerne lærte de unge at bruge nettet kritisk, fordi de traditionelle måder at vurdere saglighed på ville blive ændret.

Lær at opføre dig ordentligt på digitale medier

Dengang vidste jeg ikke, at det er, hvad man kalder for "digital dannelse". Det ved jeg i dag.

Der er flere måder at beskrive digital dannelse på, men essensen er, at det drejer sig om at lære at opføre sig fornuftigt på de digitale medier.

At træffe velovervejede valg, at forholde sig kritisk til information på nettet, at overveje sit digitale spor og at deltage aktivt i den digitale verden er alle elementer af digital dannelse.

Digital dannelse er altså noget andet end digitale færdigheder, der handler om at kunne bruge og betjene systemerne. Fordi man bruger en computer hver dag, betyder det ikke, at man har digital dannelse - også selv om man er med på de nyeste programmer, enheder og løsninger.

Hvis man ikke har digital dannelse, er man "digitalt adfærdsvanskelig".

Både digital dannelse og digitale færdigheder er nødvendige for at få velfungerende it-brugere. Og begge dele er nødvendige for at skabe fremtidens digitale Danmark.

Vi er på vej mod et samfund med digital selvbetjening, velfærdsteknologier og brug af digitale infrastrukturer på alle områder. For at denne udvikling skal lykkes, er der brug for både digitale færdigheder og digital dannelse.

"Hvis man ikke har digital dannelse, er man digitalt adfærdsvanskelig"

Stort behov
Den nye analyse "IT i Praksis" viser tydeligt et behov for digital dannelse blandt de unge.

Hvert år måles, hvor enige borgerne er med det offentliges digitaliseringsstrategi, hvor kommunikation med det offentlige skal være digital fra 2015.

Ikke uventet er der en dalende tilslutning, jo ældre aldersgruppen bliver. Men også gruppen af 18-25-årige skiller sig markant ud - her er kun 45 procent af de adspurgte enige i den offentlige digitalisering, mens tallet er 67 procent for gruppen lige over - med de 26-35-årige.

Så folkeskolen har en stor opgave med at varetage de unges digitale dannelse. It-færdigheder er selvfølgelig også vigtige, og måske er det ikke helt overflødigt at have fokus på dette - specielt it integreret i øvrige fag samt til grupper, der har svært ved de digitale færdigheder.

Men det bliver afgørende at have fokus på it-dannelse - ellers får vi ikke skabt fremtidens digitale Danmark.

Per Andersen er direktør i Dansk IT.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere