Artikel top billede

Sådan opdager du Java-snyd på din maskine

Har du den rigtige version af Java installeret, eller har du fået ondsindet software på maskinen? Sådan kontrollerer du, om din Java-software er fup eller fakta.

I går kunne Computerworld berette om en falsk Java-opdatering, der viste sig at være en informationstyv, der anvender en phishing-teknik.

Den historie kan du læse her: Pas på: Falsk Java-webside med opdatering er en datatyv.

Det bringer naturligvis spørgsmålet frem om, hvorvidt man er blevet offer for en falsk udgave af den populære software, der blandt andet bruges som platform for NemID. 

Men det er ikke så let at se, fortæller sikkerhedsekspert Peter Kruse fra firmaet CSIS.

"Hvis man har klikket på en falsk Java-installation, vil man ikke opleve den installationsproces, man normalt skal igennem. Der er altså ikke ingen boks med eksempelvis valg af en mappe eller information om, hvor lang tid det tager," fortæller han. 

Hvis man har oplevet at klikke på det, man troede var en installation, og der blot er gået et øjeblik, før den er forsvundet fra skærmen, så bør du altså være på vagt. 

"Det er rigtig vigtigt, at man kun installerer opdateringer fra producentens hjemmeside, og kun fra producentens hjemmeside," siger Peter Kruse.

"Dette tilfælde minder om et phishing-forsøg, der foregår fra en uhæderlig webside. Har du således installeret fra en inficeret tredjepartskilde og oplevet en proces som fortalt, så skal du være på vagt."

Læs også: Guide: Sådan får du styr på din Java-sikkerhed

Skifter form og navn

Er man først blevet ramt, er der faktisk ikke så meget at gøre.

"Man kan analysere på netværkstrafikken og lede efter peer to peer-krypteret trafik, men det er ret langhåret og får nok de fleste til at stå af."

Problemet ved at spore ondsindet software er, at den gemmer sig godt og hele tiden ændrer form.

"Programmet lægger sig dybt nede i brugerprofilen under et vilkårligt filnavn. Den kan løbende skifte form og navn, hvilket gør det rigtig svært for et antivirus-program at fange den. Når antivirus-producenten har udviklet en lap til én udgave, skifter programmet form og glider uden om," siger han.

"Det er kattens leg med musen."

Så er man sikker på, at maskinen er inficeret, er rådet ret kontant. 

"Hvis din maskine er inficeret, er der ikke så meget andet at gøre end at tage en backup af sine filer og installere styresystemet på ny. Det er barske løjer, men det er desværre det bedste råd." 

"Men hvis du altid anvender software fra producentens officielle websted, kan du være sikker på, at der ikke kommer falske udgaver," siger sikkerhedseksperten.

Læs også:
Pas på: Falsk Java-webside med opdatering er en datatyv




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere