Artikel top billede

Er du god nok? Danskerne er kun nummer fem til it

Danskerne ligger helt nede på en femteplads på it-færdigheder i ny international undersøgelse. Er du overhovedet god nok?

OECD har lavet en kæmpe undersøgelse af it-færdighederne i 19 lande, og her ligger Danmark kun nummer fem.

Normalt bryster vi os ellers af at ligge helt oppe på podiepladserne.

Hos it-myndighederne har de normale jubelbrøl omkring denne type undersøgelser da også en lidt mere afdæmpet tone.

Ifølge undersøgelsen fra OECD "ligger Danmark på en femteplads, når man ser på andelen af befolkningerne, der opnår en god placering målt på evnen til problemløsning med it".

"Dog ligger Danmark lavere placeret end vores nordiske naboer," hedder det i en pressemeddelelse fra Digitaliseringsstyrelsen.

Analysen undersøger læse-, regne- og it-færdighederne hos i alt cirka 157.000 borgere i 24 lande, hvoraf 19 lande indgår i landesammenligningen vedrørende it.

Cirka 7.300 danskere har deltaget i undersøgelsen, oplyses det.

Ældre halter efter

Vi er dog som bekendt ikke et it-uland, men især for visse befolkningsgrupper halter det.

71 procent af danskerne bruger e-mail hver dag, og 75 procent handler på nettet eller bruger netbank mindst en gang om måneden.

Men især ældre og borgere med kortere uddannelse halter bagud på it-færdigheder.

Direktør i Digitaliseringsstyrelsen Lars Frelle-Petersen udtaler i pressemeddelelsen:

"Det er en interessant og omfattende undersøgelse, der blandt andet bekræfter, at danskerne i høj grad bruger it i deres dagligdag, men som samtidig også viser, at det er vigtigt, at vi fastholder fokus på at hjælpe de borgere, der har svært ved it."

Dykker man lidt ned i undersøgelsen, kan man se, at særlige færdigheder på andre områder er med til at løfte dine it-færdigheder.

Og så er nogle grupper af danskere simpelthen bare it-superbrugere.

Her er de dygtige danskere

Hos SFI, der har været inde over undersøgelsen, har man også udsendt oplysninger om resultaterne.

"Der er en markant sammenhæng mellem færdigheder i læsning, regning og problemløsning med IT."

"Er man god til det ene, er man også god til det andet - som hovedregel - men der er betydelige variationer mellem forskellige befolkningsgruppers færdigheder," forklares det i den meddelelse.

For jo højere uddannelsesniveau, des bedre færdigheder; personer, der alene har grundskole som højeste fuldførte uddannelse, scorer lavest, personer med lang videregående uddannelse højest.

"Færdighederne stiger med alderen fra 16 år og op til cirka 28 år, i kraft af at flere får en uddannelse, efterhånden som de bliver ældre; herefter er niveauet for læse- og regnefærdigheder nogenlunde stabilt frem til 35-40-årsalderen for derpå at falde med alderen op til 65 år," hedder det videre.

Mænd og kvinder

I øvrigt har mænd i gennemsnit bedre it-færdigheder end kvinder.

"Mænd og kvinder adskiller sig ikke fra hinanden med hensyn til læsefærdigheder, men mænd har i gennemsnit bedre regnefærdigheder og færdigheder i problemløsning med it end kvinder," hedder det.

I øvrigt understreges det, at vedligeholdelse og udvikling af færdigheder sker ved at kaste sig ud i det - at prøve det.

Det gælder både på arbejde, i fritiden og gennem deltagelse i kompetenceudvikling, herunder voksen- og efteruddannelse.

"Færdigheder, der ikke bruges, mistes," lyder budskabet.

Du kan læse hele rapporten og metoden her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere