Artikel top billede

Ikke så smart: Her gemte hackere Adobes kildekode efter tyveri

Her ligger Adobes stjålne kildekode - fundet på helt åben hacker-server.

De hackere, der for nylig stjal kildekoden til flere Adobe-programmer samt 2,9 millioner bruger-konti, lagrede kildekoden til blandt andet udviklings-platformen ColdFusion på en helt åben server, der uden videre kunne tilgås fra internettet.

Du kan læse mere om det store hacker-knæk her: Adobe: 2,9 millioner brugerkonti er lækket og kildekode er forsvundet.

Direktøren i sikkerhedsselskabet Hold Securoty, Alex Holden, fortæller til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at han var ved at efterforske et tip om en mulig sikkerhedsbrist, da han tilfældigvis faldt over Adobes kildekoder på en hacker-gruppes server.

Han siger, at kildekoden godt nok var skjult, men på en ikke særlig smart måde.

Proppet med filer

Ved en gennemgang af serverens directory fandt han et directory med forkortelsen 'ad,' som var fyldt med 'interessante' fil-navne - inklusive krypterede .rar- og .zip-filer, fortæller han.

Det er fortsat uklart, om Adobe-filerne blev stjålet i krypteret format, eller om hackerne selv har krypteret dem.

Adobe har bekræftet, at det er den rigtige kildekode, der ligger på serveren.

Adgang til kildekoden kan gøre det meget nemmere for hackere at finde sårbarheder i Adobes produkter, som de kan udnytte.

Har ligget stille

Ifølge Alex Holden har der imidlertid ikke været tegn på uregelmæssigheder, siden kildekoden blev stjålet for et par måneder siden.

Ligeledes er kildekoden ikke blevet offentliggjort, men har blot angiveligt ligget i skjul på den pågældende server.

Den samme server har tidligere været i søgelyset, idet den blev anvendt som lager til data, som en hackergruppe stjal fra data-aggretator-selskaberne LexisNexis og Kroll Background Amerika.

Serveren indeholder ifølge Alex Holden også data, der er blevet stjålet fra adskillige andre selskaber.

Ifølge Alex Holden er den russisk-talende hacker-gruppe stadig aktiv.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere