Artikel top billede

Bøvl med Wi-Fi? Sådan toptuner du det trådløse net

Wi-Fi er det trådløse omdrejningspunkt i mange hjem, men samtidig en evig kilde til frustration. Se her, hvordan du optimerer dit Wi-Fi-netværk.

Efterårsferien er over os, og hvad er bedre end at ligge i sofaen og nyde internettets fantastiske univers af tjenester og indhold via det trådløse netværk? 

Du ser måske en god Netflix-serie på dit fjernsyn, nyder Spotify eller Wimp på musikanlægget - eller det kan være, at du læser denne artikel netop nu fra din smartphone eller tablet-pc.

Og så er det, at det sker, som det så ofte er sket før: Forbindelsen til internettet ryger - igen.

Den trådløse forbindelse er nu usynlig i mere end én forstand, for lige så smart Wi-Fi er, når det spiller efter hensigten, lige så håbløst er det at arbejde med, når det hakker eller helt forsvinder.

Grundlæggende er problemet, at trådløse signaler er langt mere sårbare end internet via kabler.

Men Wi-Fi og andre trådløse teknologier er naturligvis kommet for at blive. Vi ønsker ikke at være fysisk bundet til et bestemt sted, og stuen bliver heller ikke kønnere, hvis der skal være alt for mange grå kabler langs fodpanelerne.

Her er hjælpen

Heldigvis findes der da også en række ting, man kan gøre for at optimere sit Wi-Fi.

Herunder finder du en række guides fra Computerworld, som du måske har lyst til at se nærmere på i efterårsferien.

Vi vil også være meget taknemmelige, hvis du vil dele ud af din egen viden og dine Wi-Fi-erfaringer i debatten.

Hvilken Wi-Fi-router bruger du eksempelvis, og hvordan sikrer du dig selv det bedst mulige trådløse netværk?

Her er vores guides til dig:

Tre problemer med dit Wi-Fi: Det kan du gøre ved det
En stadig større del af vores internetdata leveres via en Wi-Fi-forbindelse. Det er ikke kun en positiv udvikling, for det medfører også en række udfordringer. Få overblikket og løsningerne her.

Sådan tredobler du Wi-Fi-hastigheden på din bærbar
Synes du, filoverførslerne er for langsomme på din computer? Så kan du nemt og billigt opgradere og få tredoblet hastigheden via det trådløse netværk. Se her hvordan du gør.

Guide: Sådan får du et bedre trådløst netværk
En ny router kan give dig bedre ydelse, rækkevidde og sikkerhed. Men en ny router er ikke altid den bedste løsning.

Løs Wi-Fi-problemer med nørdens foretrukne værktøj
Er dit nabolag oversvømmet af signalforstyrrelser, så dit trådløse netværk taber pusten? Med det gratis program InSSIDer 2 kan du inspicere trådløse netværk som en professionel, og det kan være et stærkt våben i kampen mod Wi-Fi-problemer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere