Artikel top billede

Nets fraråder Java-opdatering der lukker 50 sikkerhedshuller

Nets advarer om, at du ikke må opdatere din Java på grund af bøvl med NemID. Problemet er bare, at samme opdatering retter 50 sårbarheder i Java. Men hvad skal du så gøre?

Den nye Java-opdatering opdaterer 50 sårbarheder, men du kan ikke installere den, hvis du vil bruge din NemID.

Sådan er virkeligheden i øjeblikket, fordi NemID og den nye Java ikke spiller sammen.

Og det er et "kæmpe dilemma," fortæller Jan Kaastrup, sikkerhedsekspert i firmaet CSIS.

Han ringer dog ikke med de helt store alarmklokker endnu.

"I øjeblikke bliver de sårbarheder, der lukkes i den nye opdatering, ikke udnyttet af it-kriminelle," fortæller han.

"Derfor er der ikke truende sikkerhedsproblemer, hvis man undlader at opdatere. Hvis Java-sårbarhederne blev udnyttet, så ville vi ringe med de helt store alarmklokker."

Hans råd er derfor følgende:

"Skal du bruge din NemID, eksempelvis til banken, så kan du undlade at opdatere, til der kommer en løsning på problemet, men det kræver en hurtig løsning. Risikoen er som sagt begrænset. Men du skal stadig være opmærksom. Personligt vil jeg dog være tryg ved denne model," siger han.

Hvis du vil være helt sikker, så er der dog ingen vej uden om at lukke netbanken.

"Hvis du vil undgå risici, så skal du opdatere, og så må du undvære din NemID, til der er fundet en løsning på problemerne," siger Jan Kaastrup.

Nets: Vent med opdateringen
Nets har - stik mod sædvane - advaret imod at man opdaterer Java, hvis man altså har behov for at bruge sin NemID.

De to fungerer nemlig ikke sammen efter den seneste opdatering af Java.

Det betyder, at alle de danskere, der har passet deres opdateringer, ikke kan bruge netbanken eller få adgang til de offentlige websider.

Den historie kan du læse her: Nets advarer danskerne: I må ikke opdatere Java

NemID's driftsstatus kan du i skrivende stund læse denne status fra tirsdag den 15. oktober klokken 23.08:

"Der meldes om problemer med login med NemID efter opdatering til java 7 opdatering 45, vi anbefaler derfor at man ikke opgradere til højere end java 7 version 40."

I slutningen af september var der problemer med en falsk sider, der lovede en opdatering af Java, men viste sig at være phishing.

Den historie kan du læse her: Pas på: Falsk Java-webside med opdatering er en datatyv

Læs også:

Sådan opdager du Java-snyd på din maskine




IT-JOB

IT & Co ApS

IT-tekniker

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager

Danmarks Meteorologiske Institut

Medarbejder til agil porteføljestyring
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere