Artikel top billede

Atea: Vi mangler at fyre 200 ansatte

Voldsom spareplan skal redde indtjeningen for den nordiske it-gigant. Det kommer til at koste job.

Trods fortsæt vækst og øgede markedsandele kniber det med indtjeningen i Nordens største it-forhandler, Atea. Det viser koncernens regnskab for tredje kvartal.

Sammenlignet med samme kvartal i fjor voksede omsætningen med knap frem procent til 4,7 milliarder norske kroner. Men på bundlinien stod udviklingen stille med et EBITDA på 154 millioner kroner, mens aggressive afskrivninger bankede både driftsresultat og overskuddet før skat ned med næsten en tredjedel.

Ateas koncernchef, Claus Hougesen, erkender, at indtjeningen i år indtil videre har ligget under niveauet fra i fjor.

"Men jeg synes, vi afleverer et fint regnskab. Vi måles jo på børsen på EBITDA, og på vores cashflow er vi 155 millioner bedre end sidste år," lyder det fra koncernchefen.

Samtidig med kvartalsfremlæggelsen annoncerer Atea en spareplan, som i løbet af 2014 skal sænke omkostningerne med 180 millioner kroner. Det vil koste 300 medarbejdere jobbet.

"Jeg synes, vi afleverer et fint regnskab"

Sidste måneds fyringer i den danske afdeling, som betød farvel til 100 ansatte, er en del af spareplanen. De resterende 200 afskedigelser skal findes i andre dele af Atea, som ud over Skandinavien også opererer i de baltiske lande. Claus Hougesen vil dog ikke udelukke, at der kan komme flere fyringer i Danmark.

"Jeg tør ikke udelukke noget som helst. Men jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at det bliver første, eneste og sidste gang, at jeg skal afskedige så mange folk. Nu er det kun en ting, der gælder i vores butik: At komme ud og møde kunderne og markedet. Men jeg tror, det har været en sund øvelse for Atea Danmark. Vi har fået en slankere organisation med meget mere kundefokus," siger Claus Hougesen.

Den danske afdeling af Atea er i det hele taget den del af koncernen, der lider mest under afmatningen på it-markedet. Salget af software er gået tilbage med hele 21 procent, mens hardware og services falder med henholdsvis 3,9 og 6,8 procent.

Vækstmål må opgives

De hårde tider på it-markedet tvinger samtidig Atea til at opgive målene for sin fireårige vækstplan. Hidtil har målet været, at koncernen i 2015 skulle runde 30 milliarder i omsætning med en indtjeningsmargen på seks procent. De tal er urealistiske, erkender Claus Hougesen. Men planen fortsætter, dog uden at Hougesen sætter nye måltal på.

"Markedet i dag er bare ikke er det samme, som vi byggede på, da vi lagde planen frem i 2011, hvor IDC's forventninger til udviklingen var ekstremt positiv. Den verden er forsvundet. Markedet er jo nærmest fladt i øjeblikket. Men vi tror stadig, vi kan vokse hurtigere end markedet og nå vores mål om at have en samlet markedsandel på 20 procent. Og vi tror også, at vi kan vokse hurtigere på bundlinien end på toplinien," siger Claus Hougesen.

Resultatet i det nye kvartalsregnskab bliver pænt modtaget på børsen i Oslo, hvor Ateas aktie her til formiddag steg en smule fra 63,50 til 64,25.

Ifølge aktieanalytiker Martin Stenshall fra Dansk Equities er der plads til, at aktiekursen kan stige helt op til kurs 70. Han hæfter sig blandt andet ved Ateas spareplan, som han forventer vil forbedre driftsresultatet med mere end 20 procent i de to næste år.

Læs også:

Derfor massefyrer Atea

Analytiker: Atea ruster sig til nye storopkøb

Ib Kunøe optager gigantlån i Atea




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere