Artikel top billede

Microsoft fjerner desktop-genvej i ny Windows-version

Genvejen til den klassiske desktop er pist væk fra start-skærmen i Windows RT 8.1. Se Microsofts forklaring her.

Den flise i Windows RT, der tidligere har været genvejen til det klassiske skrivebord, er forsvundet med Windows RT 8.1. Det skriver blandt andre Techcrunch.

Konkret er der sket det, at knappen som udgangspunkt er fjernet fra start-skærmen, men brugerne kan fortsat indstille systemet manuelt til at vise flise-genvejen.

Ifølge Techcrunch er de apps, der kan køre i desktop-mode i Windows RT, Internet Explorer og Office, nu snart klar til at køre udelukkende i det moderne Windows-interface (IE kan allerede).

Dermed er behovet for at tilgå det klassiske skrivebord i RT-versionen nu endnu mere begrænset, end det var i forvejen.

"De eneste desktop-apps uden moderne versioner, der kører på RT, er Office: Outlook, Word, Excel og PowerPoint. For at strømline adgangen til dem har vi placeret dem direkte på den første side af start," udtaler en Microsoft-talsperson til Techcrunch.

"Hvis du ønsker en desktop-flise (ala Windows RT 8.0), kan du gå til Alle apps, og så er desktop-flisen i listen over apps der," lyder det fra Microsoft. Ved eksempelvis at højreklikke på linket kan man bringe flisen tilbage til start-skærmen.

Så sent som i denne uge præsenterede Nokia sin første Windows RT-tablet, Lumia 2520, så selv om mange har spået netop RT-versionen af Windows 8 en svær fremtid, er der stadig en stor tro på den hos både Nokia og naturligvis hos Microsoft, der selv er aktuel med Surface 2 RT.

Læs også:

Smartphones og tablet fra Nokia: Her er dommen

Nokias første Windows-tablet er bedre Microsofts Surface




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere