Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Disse firmaer vil danske it-folk helst arbejde for

Mere end hver fjerde danske it-mand har søgt nyt job i det seneste år. Se hvilke firmaer de danske it-folk helst vil arbejde for.

Danske it-professionelle vil allerhelst arbejde for Google.

Sådan lyder konklusionen i en undersøgelse, som konsulenthuset Universum har udarbejdet med deltagelse af 3.700 danskeres karriere-ønsker.

"Danskerne vil helt arbejde i innovative og internationale organisationer, hvor de kan udvikle deres kvalifikationer," siger Jesper Dansholm fra Universum.

Ifølge undersøgelsen kommer Lego ind på andenpladsen som det selskab, som it-danskerne næsthelst vil arbejde for.

På tredjepladsen finder vi Microsoft fulgt af NNIT og Novo Nordisk.

Skifter ofte job

Danske it-folk skifter generelt job ofte.

Eksempelvis har næsten hver tredje danske it-medarbejder aktivt søgt job hos en anden arbejdsgiver i det seneste år - ikke mindst for det ofte betragtes som en form for nedkvalificering, hvis ikke man er i bevægelse hele tiden.

Hertil kommer, at de ansatte søger at udvikle deres potentiale hele tiden, så de forbliver attraktive på arbejdsmarkedet.

Det kan du læse mere om her: Se hvor hurtigt dine kolleger i it-branchen skifter job.

Henrik Lambrecht Lund, lektor på Roskilde Universitet og forsker i arbejdsforhold, har tidligere sagt til Computerworld, at mange danske it-ansatte er utilfredse med deres lønudvikling.

Bedste arbejdsplads

Microsoft har flere gange vundet prisen som Danmarks bedste it-arbejdsplads, hvilket du kan læse mere om her: Her er Danmarks bedste it-arbejdspladser.

Selskabet har også tidligere vundet prisen som verdens bedste arbejdsplads.

Mange danske it-virksomheder har i de seneste mange måneder skåret ned på antallet af ansatte - senest KMD, der for få dage siden afskedigede mere end 100 ansatte. Det kan du læse mere om her.

Det ændrer dog ikke på, at mange prognoser peger i retning af, at der vil blive skabt flere it-job.

EU-formand José Manuel Barosso sagde således i foråret, at der vil blive behov for at besætte helt op til 900.000 it-stillinger i Europa frem mod 2015.

Det gør det vigtigt for selskaberne at være attraktive på arbejdsmarkedet, så de kan tiltrække de bedste ansatte.

Det kan du læse mere om her: Mangel på it-folk er en tikkende bombe.

Du kan se hele Universums liste over de mest attraktive danske arbejdspladser her.

Her vil danske it-folk helst arbejde

1

Google

2

Lego

3

Microsoft

4

NNIT

5

Novo Nordisk

6

IBM

7

KMD og Systematic (på delt plads)

8

A.P Møller - Mærsk

9

Siemens

10

Dong Energy




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere