Artikel top billede

Ny version af Bluetooth: Det kan du bruge den til

Bluetooth 4.1 er klar til frigivelse, og vi ser nu for alvor, hvilken rolle den populære, trådløse teknologi vil komme til at spille fremover.

Bluetooth 4.1 er nu klar til frigivelse, og dermed tager den trådløse teknologi endnu et stort skridt i retning af at blive en stor del af fundamentet for Internet of Things.

"Opdateringen vil forbedre brugervenligheden med øget understøttelse af sameksistens med LTE," lyder det i en pressemeddelelse fra Bluetooth Special Interest Group, hvor det også fremhæves, at Bluetooth gør det nemmere for enheder at klare flere opgaver på samme tid.

"Den nye frigivelse lægger også fundamentet for IP-baserede forbindelser, hvilket udvider Bluettooth-teknologiens rolle til at være det vigtige trådløse link i forhold til IoT."

Samtidig fremhæves det, at udviklere nu får nemmere ved at give deres produkter specifikke roller og at begrænse sammenstødet med andre trådløse teknologier, der har det med at forstyrre hinanden.

Endelig får data-hastighederne endnu et nøk i vejret, samtidig med med at der er understøttelse af, at data fra eksempelvis en cykeltur eller løbetur kan opsamles via sensorer til et ur og overføres samlet og mere effektivt, når brugeren igen er i nærheden af Bluetooth-modtageren.

"Disse opdateringer afspejler den efterspørgsel, vi ser i markedet. Vi vil fortsætte med at forme den trådløse Bluetooth-teknologi til at udvide dens kritiske rolle i at muliggøre Internet of Things og sikre de bedste løsninger for producenter, udviklere og ultimativt forbrugerne," skriver interesseorganisationen bag Bluetooth.

Bluetooths betydning

ABI Research har vurderet, at vi i 2012 nåede op på i alt 3,5 milliarder Bluetooth-enheder på verdensplan - og at det tal vil være steget til næsten 10 milliarder i 2018, deraf en stor del af enheder med Bluetooth 4.x

Samtidig stiger antallet af enheder, der understøtter teknologier som Wi-Fi, ZigBee, RFID og mobilnetværk.

Denne udvikling er forklaringen på, at mange også mener, at Internet of Things nu for alvor står over for et gennembrud.
For når alt fra vandpumper til biler, briller og køleskabe pludselig er koblet til nettet og kan kommunikere med hinanden, åbner det op for en masse nye anvendelsesscenarier.

Den nye version 4.1 af Bluetooth sendes automatisk ud til det udstyr, der understøtter det.

Læs også:

Denne teknologi skaber gennembrud for Internet of Things

Internet of Things: Derfor vil alt ændre sig nu




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere