Artikel top billede

Din smartphone er nøglen til et it-marked i vild vækst

Markedet for apps til din smartphone og tablet har taget en sand himmelflugt. Læs her, hvor mange apps vi hentede i 2013, og hvorfor den udvikling næppe fortsætter.

Siden Apple i sommeren 2007 lancerede den første iPhone og dermed introducerede den moderne smartphone, er det gået stærkt på mobil-applikationsmarkedet.

Fra at sælge casual games, ringetoner og baggrundsbilleder til din featurephone var vejen nu banet for mere avancerede programmer.

Computerworld har spurgt it-analysehuset IDC om, hvor stort app-markedet egentlig er i dag? 

Her lyder svaret, at der i 2013 blev hentet godt 87 milliarder apps ned på smartphones, tablets og andre mobile enheder.

Det må siges at være en pæn fremgang fra de omkring 10 milliarder apps, som du, jeg og resten af verden downloadede i 2010.

Udviklingen i antallet af downloadede apps på verdensplan fra 2010 og frem til i dag. Kør pilen over graferne for at se antal.

I denne sammenhæng er det dog værd at bemærke, at der mellem 2010 og frem til i dag er opstået et tablet-marked, som også tager godt fra på app-markedet.

Lukrativt marked

Hvis vi taler i kroner og ører, så er der også sket en kæmpe udvikling i de seneste års tid.

Så stort er mobilsoftware-markedet i Danmark

For app-markedet er gået fra at omsætte for 8,2 milliarder kroner i 2010 til i dag at have rundet en værdi på 55 milliarder kroner - og de tal er endda renset for de reklamesponsorerede apps.

På reklamefronten anslår IDC, at der på de mobile enheder bliver omsat for 45 milliarder kroner, når der dukker reklamer op i en gratis app på din smartphone eller tablet. 

Fortsætter det?

I Danmark har IDC ikke specifikke tal for app-markedet.

Men talknuserne henviser i stedet til definitionen 'værdien af downloadet software på en mobil enhed', der altså også tæller online-GPS'er, opdateringer til Officepakker og programmer som Photoshop. 

Her er der også sket en udvikling mod himlen på rekordtid, som det kan ses på den nedenstående graf, hvor omsætningen på fire år er gået fra 71 millioner kroner til 561 millioner kroner.

 

Om markedet inden for app-udvikling og mobilsoftware kan fortsætte sin nuværende himmelflugt, er dog tvivlsom.

Flere webudviklere har tidligere over for Computerworld tilkendegivet, at vi står i et vadested mellem udviklingen af native apps - altså apps udviklet til eksempelvis at virke på en Android-telefon - og så hele HTML5-bølgen, som endnu mangler at ramme os med fulde gardiner.

Forskellen mellem native apps og HTML5 er, at apps er specifikt udviklet til én platform som eksempelvis iPhone-telefonens iOS-system, mens programmer i HTML5 kan benyttes på flere platforme på samme tid.

Indtil videre er mulighederne for at bygge velfungerende og æstetisk appellerende applikationer i HTML5 stadig begrænsede, men flere peger på, at det kun er et spørgsmål om tid, før HTML5 er oppe på omgangshøjde med native apps.

Giv din mening til kende: Hvor længe skal der gå, før kurven knækker for native apps i forhold til HTML5-udviklingen? Kommer det overhovedet til at ske?

Læs også:

Sådan løser du problemet med alt for sløve websider

Mobile løsninger: Denne type apps buldrer frem




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere