Artikel top billede

Værre end forventet: HP varsler flere fyringer

Hardwaregiganten strammer skruen og skiller sig af med ekstra 5.000 ansatte i en revideret spareplan.

Hardwareproducenten HP vil fyre yderligere 5.000 ansatte, som sammen med allerede annoncerede fyringer betyder, at koncernen med udgangen af 2014 på globalt plan vil have skilt sig af med i alt 34.000 ansatte. Det fremgår af en rapport til det amerikanske finanstilsyns SEC, som HP afleverede kort før nytårsaften.

HP annoncerede allerede sidste sommer, at man ville skille sig af med mindst 29.000 ansatte. Senere på året meddelte HP så, at der muligvis ville komme flere fyringer til. Det er så nu blevet en realitet.

Den udvidede fyringsrunde skyldes ifølge rapporten til de amerikanske finansmyndigheder øget pres på HP's forretning.

Det øgede antal fyringer betyder, at 11 procent - eller en ud af ni - af de ansatte i HP skal ud og lede efter nyt
arbejde. De samlede omkostninger til den igangværende fyringsrunde løber ifølge HP op i mere end fire milliarder dollar - eller 22 milliarder kroner.

Fyringerne er en del af en fem-årig spareplan, som blev sat i værk tilbage i 2012 af den dengang nytiltrådte CEO Meg Whitman.

De omkring 450 ansatte i HP Danmark kan så glæde sig over, at nedskæringerne i 2014 tilsyneladende går uden om Danmark.

"Vi har ikke nogen forventning om, at det her kommer til at påvirke HP Danmark. Det er en effektuering af den plan, der blev lagt allerede i 2012, hvor vores koncernledelse annoncerede, at der over en bred kam ville ske reduktioner i antallet af ansatte," lyder det fra HP's danske kommunikationschef, Henrik Kirkeskov.

Læs også:

HP efter to rædsels-år: Nu er vi på rette vej

Lynkarriere: Dansker får topjob hos global it-gigant




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere