Artikel top billede

Virker SSD-disken eller er det noget bras? Her er læsernes dom

SSD-diske har fået en del kritik for at være ustabile og mindst lige så fejlbehæftede som traditionelle diske. 870 Computerworld-læsere har en mening om den sag, og her kan du se deres vurdering af det populære lagermedie.

På trods af fraværet af bevægelige dele er SSD-diske blevet kritiseret for at være mindst lige så ustabile som traditionelle diske. 

En kritik, der også er kommet fra selveste Linus Torvalds. 

Linus Torvalds skriver således på sin blog, at en fejlramt SSD-disk satte hans arbejde med kernen til Linux 3.12 i stå. 

Vi er (ikke) tilfredse

SSD bliver ellers ofte lovprist som fejlfri, og det er da også en udbredt opfattelse, at teknologien er meget kompetent.

At der er mange tilfredse kunder, kan også ses af afstemningen på Computerworld. 649 stemmer ud af 870, der anvender SSD, er tilfredse.

Men otte procent (74 stemmer) har oplevet problemer, og det er et opsigtsvækkende højt tal. Næsten en ud af ti har haft problemer med en SSD-disk.

Ifølge firmaet Ibas, der har specialiseret sig i at redde data fra ødelagte diske, er SSD da heller ikke mere stabil end almindelige diske.

"Vi ser lige så mange defekter med SSD som med traditionelle harddiske, selv om flash-enhederne hverken indeholder mekaniske eller roterende dele. Desuden holder SSD-enheder ikke længere end traditionelle harddiske," siger Henrik Andersen, der er landechef i Danmark.

Og den sure erfaring er ikke kun forbeholdt Linux' far. 

Eksempelvis skriver Thomas Petersen i debattråden under afstemningen:

"Købte for et par år siden en OCZ-disk, som døde inden for en dag, fik den byttet til en der var død, og byttet den til en der kørte et par dage. Fik så endelig en Intel-disk i stedet, som har kørt upåklageligt."

Og Anders Nielsen supplerer med følgende erfaring:

"Jeg oplevede fuldstændig samme situation som dig med OCZ SSD-diske lige omkring samme tid, vil jeg tro. 2-3 døde diske på alt fra 1 time til 1 dag. Nu har jeg en Samsung 840 Pro, der fungerer perfekt."

Mange kokke

Et af ankepunkterne mod SSD-diskene er da også, at der er rigtig mange fabrikanter og derfor svingende kvalitet af produkterne.

Ligeledes betyder det også, at der ikke er en standard for eksempelvis kryptering, hvilket i nogle tilfælde gør det umuligt at genskabe data fra en ødelagt disk.

Læs også: Harddisk-ekspert: SSD-disken går en meget hård fremtid i møde

Der er omkring 100 forskellige SSD-leverandører, mens der kun er tre leverandører af de traditionelle harddiske.

Læs også: SSD-diske skaber masser af problemer: Det skal du gøre

Lyn og torden

Men der er tilfredshed at spore, når det handler om SSD'ens store force: Hastighed.

Martin Andersen formulerer på denne måde i debattråden:

"Det er ikke nødvendigvis nemt at overføre data fra den gamle HDD til den nye SSD. Men alt er muligt, og når det så er oppe at køre, tænker man: Hvorfor gjorde jeg ikke dette for længe siden."

12 procent (111 stemmer) af deltagerne gav udtryk for, at de gerne vil skifte den roterende lagerbeholdning ud med SSD. 

Sådan ser afstemningen ud

Mellem den 29. januar og 31. januar har 870 Computerworld-læsere afgivet deres stemme og fulgt op med 36 debatindlæg med supplerende erfaringer eller gode råd. Tak for det

Fordelingen fra afstemningen ser således ud:

Læs også: Afstemning: Bruger du SSD, og er du tilfreds?

Jeg anvender SSD-drev i mine enheder og oplever ingen problemer: 74 procent (649 personer)

Jeg anvender SSD-drev i mine enheder og har oplevet problemer/nedbrud: 8 procent (74 personer)

Jeg anvender en traditionel harddisk og har ikke tænkt mig at skifte til SSD: 4 procent (36 personer)

Jeg anvender en traditionel harddisk og vil gerne skifte til SSD: 12 procent (111 personer)

Læs også:
SSD-diske skaber masser af problemer: Det skal du gøre

SSD-afløser vil først være klar om 10 år

Så skrøbelige er SSD-diske - sletter nemt vigtige data




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere