Artikel top billede

Glem den gode gamle it-afdeling: Her er din nye hverdag

Det er ikke længere it-chefen og it-afdelingen alene, der står for at styre og investere it-budgettet. Se her, hvordan pengene bruges - og hvem der bruger dem.

I en IDC-undersøgelse, der er foretaget blandt 1.651 it-beslutningstagere i Vesteuropa, fremgår det blandt andet, hvordan it-budgetterne vil blive brugt i 2014.

52,1 procent af budgettet vil i gennemsnit gå vedligeholdelse og drift.

18,7 procent vil gå til vækst-relaterede områder.

16,3 procent vil gå til compliance og regulatoriske krav.

12,7 procent ventes at gå til innovation.

I undersøgelsen, der blev præsenteret i forbindelse med konferencen IDC Directions i København i sidste uge, fremgår det også, at forretningen og de forskellige forretningsområder i dag "ejer" mere og mere af it-budgettet og i det hele taget får større og større indflydelse på de it-beslutninger, der skal træffes.

Årsagen til denne tendens er ikke, at it-afdelingerne og it-cheferne ikke gør deres arbejde godt nok, men snarere at den generelle digitalisering i virksomhederne betyder, at it i dag i høj grad også er et relevant emne for eksempelvis en marketingchef.

Samtidig har man som eksempelvis salgschef i dag ikke nødvendigvis brug for, at it-afdelingen skal sætte den der server op, før man kan påbegynde et nyt projekt - i stedet kan man vælge at leje sig til en ny applikation som en cloud-service, hvilket flere og flere danske virksomheder gør.

Sådan ændrer det hverdagen

IDC har blandt andet spurgt respondenterne, hvordan ændringerne på it-markedet påvirker deres rolle i virksomheden?

36 procent siger, at de skal arbejde tættere sammen med andre afdelinger i virksomheden.

Nogenlunde lige så mange fortæller, at de skal forstå virksomheden og den grundlæggende forretningen bedre, og omkring 31 procent siger desuden, at deres afdeling i højere grad bliver en intern serviceafdeling.

Det er også interessant, at omkring 32 procent peger på, at ændringerne i it-markedet betyder, at de møder nye krav og forventninger, og at mere end hver fjerde deltager mener, at de er nødt til at uddanne sig på nye områder.

Computerworld bragte sidste efterår en serie artikler med danske it-chefer, hvor de forholder sig til de nye tider - og til, hvordan de sikrer sig den bedst mulige it-organisation, der kan understøtte og servicere forretningen og samtidig være med til at sikre innovationen.

Læs artiklerne her.

Læs også:

Forretningen hapser dit it-budget: Derfor er det helt fint

Så stor en del af dit it-budget bør gå til innovation

Guide: Sådan skaber du det mest effektive it-team




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere