Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Fem smarte programmer giver fjernadgang til computeren

Den gratis udgave af populære LogMeIn er lukket. Heldigvis er der alternative programmer, hvis du skal have fjernadgang til en pc. Se dem her.

LogMeIn har gennem adskillige år været et favoritprogram hos mange, der skulle have fjernadgang til en computer.

Indtil slutningen af januar var det muligt at benytte en gratis version af LogMeIn, men nu findes programmet kun i en betalingsversion.

Hvis du ikke har mod på at svinge dankortet, findes der en del alternativer, som også giver adgang til eksempelvis computeren derhjemme, når du er på farten.

Vores kolleger på pcworld.com har støvsuget nettet og har fundet fem programmer, der kan bruges som erstatning for den nu udgåede og gratis udgave af LogMeIn.

1. TeamViewer

Den første på listen er TeamViewer, som vi også har skrevet om gennem årene.

Det er et stærkt værktøj til fjernsupport, men det kan også bruges, hvis du skal have adgang til din computer. TeamViewer er oppe på version 9 og gratis at bruge privat.

Læs mere og download her

2. Windows: Forbindelse til fjernskrivebord
I Windows findes muligheden for at aktivere Forbindelse til fjernskrivebord. Det er tænkt som en mulighed for at oprette forbindelse til en anden pc et andet sted.

Man kan altså sidde ved sin hjemme-pc og oprette forbindelse til ens computer på arbejdet og benytte de programmer, filer og netværksressourcer, der ligger lokalt.

Men Forbindelse til fjernskrivebord kan naturligvis også bruges med en bærbar på farten - og en pc på hjemmeadressen.

Her er en vejledning til både Windows 8 og Windows 7 (vælg Windows 7 i dropdown menuen, hvor der står Windows 8 som default).

Ikke så perfekt som LogMeIn

3. VNC

VNC - eller Virtual Network Computing - er også en mulighed for at få adgang til computeren på afstand.

Det er dog lidt mere krævende, da du modsat eksempelvis TeamViewer skal have styr på computerens IP-adresse. Det kan også kræve, at du åbner porte i din firewall.

VNC virker på tværs af Windows, Mac og Linux, og det skulle fungere virkelig godt, når opsætningen først er på plads.
Du kan læse mere om VNC her

4. Join.me

Selv om LogMeIn udelukkende er en betalingsversion nu, tilbyder folkene bag et andet program kaldet Join.me (både i en betalings- og gratisudgave).

Det giver ligeledes adgang til en computer via nettet, og det foregår via browseren.

Men det kræver, at programmet aktiveres med kode på den pc, som man skal have adgang til. Derfor er det ikke helt optimalt som en fuldgod erstatning for LogMeIn.
Læs mere og prøv her

5. WebEX Free

Det sidste program er WebEx Free, der umiddelbart virker som et værktøj til onlinemøder med flere deltagere. Men softwaren kan også bruges til at få fjernadgang.

Det kræver dog, at begge computere logges på samtidig, så dette program er heller ikke så perfekt som LogMeIn. Det er muligt at tage kontrol over mus og tastatur samt dele filer.

Du kan læse mere og prøve programmet her
.

Pcworld.com advarer i øvrigt om, at der findes mange ondsindede programmer, der forsøger at udgive sig for at være rigtig software til fjernadgang. Derfor skal man kigge sig godt for, inden man downloader og installerer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere