Artikel top billede

Stort it-marked frister: Men oplagt spiller siger nej

Røre i et milliardstort it-marked er noteret af dansk it-kæmpe, men "aktuelt" vil man af strategiske årsager ikke kaste sig aggressivt ind i det, lyder det.

Bevægelserne på ERP-markedet omkring landets regioner og kommuner bliver fulgt nøje af flere aktører.

Markedet har en værdi på flere milliarder kroner om året - og alene lønsystemerne udgør cirka halvdelen af værdien.

De eneste to leverandører på markedet er lige nu Silkeborg Data og KMD.

Det viser denne opgørelse over løsninger til landets kommuner. 

Her har KMD leveret både ERP og løn i én pakke, mens Silkeborg Data traditionelt har leveret sammen med enten EG og Fujitsu.

Men nu er Silkeborg Data solgt til kapitalfonden Axcel, der også ejer EG, hvorfor der spekuleres i det fortsatte samarbejde mellem Silkeborg Data og Fujitsu.

Selv udtaler Silkeborg Data, at man fortsat vil samarbejde med både EG og Fujistu.

Imidlertid holder også andre spillere et vågent øje med det store marked.

"Det danske offentlige marked er stort og fristende, men det er ikke en del af Bluegarden Danmarks forretningsmodel på nær nogle få undtagelser," udtaler Chief Operating Officer Per Hviid fra Bluegarden, der er stort set eneste alternative spiller med muskler til at gå ind på det kommunale område.

Noterer sig salg: Aktuelt ingen planer
Men er det et marked, Bluegarden har overvejet at gå ind på, jævnfør de ændringer, der er sket?

"Vi har noteret os salget af Silkeborg Data til kapitalfonden Axcel, men aktuelt har vi ingen planer om at gå yderligere ind på det offentlige marked. Om vi måtte om nogle år, vil jeg ikke afvise," siger han.

Per Hviid forklarer, at Bluegarden Danmark koncentrerer sig om private kunder.

"Inden for det offentlige segment har vi et tæt samarbejde med én stor kunde, hvilket skyldes en længere historik med kunden." 

Men han forklarer, at det vil kræve ekstra ressourcer at gå ind på det kommunale marked. 

"Lige nu er vi i gang med en voldsom turnaround, hvor fokus tidligere har været lidt for spredt, mens et par opkøb ikke har været hensigtsmæssige. Derfor fokuserer vi på at komme i kontrol med vores kerneområde," siger han.

Bluegardens datterselskaber i Norge og Sverige har modsat det danske ben af forretningen betydelige kontrakter med offentlige kunder.

Norden er uens

Især i Norge udgør offentlige kunder en stor del af omsætningen.

Per Hviid vurderer, at der ikke er voldsomme synergier mellem løsninger til offentlige kunder i de tre skandinaviske lande.

Bluegarden i Danmark hed tidligere Multidata og var altid i toppen af Computerworlds Top 100-analyser over it-virksomheder med de bedste regnskabstal.

I de senere år er de dog røget ud af listerne. Og det skyldes altså et lidt for bredt fokus samt fejlkøb og -dispositioner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere