Artikel top billede

Ny mobilbetalings-app gør webshopping lettere - men især én ting kan skræmme brugerne væk

Denne nye danske app forsøger at vippe MobilePay af tronen.

De danske teleselskaber har under alliancen 4T lanceret en ny app, der skal forsøge at slå Danske Banks mobilbetalings-app, MobilePay, af tronen som den mest populære mobilbetalingsapp. 

App'en med det lidt specielle navn Paii har fået en ganske indbydende brugerflade, hvor der bliver gjort heftigt brug af Paiis signaturfarve, lilla.

Men ret beset byder den kun på én nyskabelse. 

Kan betale i webshops

For ganske vist kan du ligesom med Mobilepay også bruge Paii til at overføre penge til dine venner. 

Men den mest interessante funktion er, at den kan gøre det lettere for dig at gennemføre betalinger i webshops. 

I stedet for at indtaste dine kortoplysninger skal du ved betalingen i webshoppen blot oplyse dit telefonnummer, og herefter skal du godkende betalingen ved at indtaste en fire-cifret pinkode, som du selv vælger, i Paii-app'en på din telefon. 

Umiddelbart gør det internetbetalinger en hel del lettere, selv om der findes apps som eksempelvis 1Password, som også kan hjælpe dig med at huske dine kortoplysninger. En lignende funktion er også indbygget i Apples Safari-browser.

En række danske webshops - blandt andet tøjbutikken Smartguy og den danske internetboghandler Saxo - har allerede taget Paii-løsningen til sig, og vi har lavet en hurtig test af løsningen, hvor vi lynhurtigt, smertefrit og uden brug af betalingskort købte et par sko hos Smartguy. 

Kan NemID skræmme brugerne væk?

Er dit behov dog blot at overføre penge til dine venner, er det dog svært at se, hvorfor du skulle vælge Paii fremfor Mobilepay.

Processen fungerer stort set på samme måde, men dog med den væsentlige forskel, at MobilePay har fået et solidt forspring og sandsynligvis allerede bliver brugt af de fleste af dine venner.

Den største ulempe ved Paii er dog, at opsætningen er langt mere kompleks, end vi kunne ønske.

Det er ikke nok at downloade app'en; du skal også registrere dig som bruger ved at logge ind på Paiis hjemmeside fra en traditionel computer. 

Og som om det ikke er slemt nok, skal du logge ind med NemID og i øvrigt også oplyse dit cpr-nummer. 

Paii forsøger dog på bedste vis at guide dig igennem opsætningen, men alene brugen af NemID kan skræmme mange brugere væk.

Næste trin i raketten?

4T's administrerende direktør Peter Bredgaard har tidligere oplyst til Computerworld, at virksomheden desuden barsler med en løsning, der skal gøre det muligt at foretage betalinger i fysiske butikker.

Løsningen vil formodentligt blive baseret på NFC og vil blive udrullet i løbet af 2014, hvor det blandt andet vil blive muligt at betale med Paii i TDC's butikker.  

"Det bliver en fuld mobilisering af dit betalingskort. Det betyder, at vi efterhånden vil være ved det punkt, hvor du kan tage hjemmefra med din telefon som det eneste, du behøver for at klare en hel dag. Det vil sige, at du i fremtiden sandsynligvis vil have dine betalingskort, dine medlemskort og dit kaffekort til Baresso i mobilen i stedet for i din pung,"  sagde Peter Bredgaard til Computerworld i efteråret 2013. 

Ligesom med MobilePay er det gratis at bruge Paii. Men MobilePay har dog varslet, at det fra 2016 vil koste et gebyr på 0,10 kroner, hvis du ikke er kunde i Danske Bank.


Læs også:
 

NemID-bagmænd og teleselskaber klar til vild kamp om mobilbetalinger

Her er de mobile betalings-løsninger, der skal erstatte din pung 

Snart kan du shoppe løs med MobilePay




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere