Artikel top billede

(Foto: Mikkel William Nielsen)

Rasende mobilkunder: Vi blev snydt af iPhone-svindler

Opdateret: Salg af falske iPhones var ikke det eneste problem i københavnsk mobilforhandler. Masser af kunder klagede over dårlige kundeservice og varer, der var defekte eller aldrig blev leveret.

"Endelig langt om længe dukkede mobilen op. Så langt, så godt. Nu er mobilen så gået i stykker - og jeg har mailet til dem op til flere gange. (...) Intet svar overhovedet. (...) Magen til useriøst firma skal man godt nok lede længe efter."

"Bestilte og betalte en Iphone 5 (...) og betalte 4.729.- samme dag. Det skulle jeg vist aldrig have gjort.. De tager aldrig telefonen og der er ikke kommet nogen mobil fra dem endnu."

"Hold jer langt, langt væk fra dette firma, det er svindel fra ende til anden. Har købt en iphone 5 (...) de har hævet pengene på dankortet men har ikke sendt varen og de svarer ikke på telefonen, og når man forsøger at maile til dem, kommer mailen tilbage med besked om at deres mailboks er overfyldt."

Sådan lyder et lille udpluk af de negative bedømmelser, som utilfredse kunder hos butikken Mobileone.dk på Vesterbrogade i København sidste forår lagde op på trustpilot.dk.

En 44-årig mand med tilknytning til Mobileone.dk blev for nylig ved byretten i København idømt fire års fængsel for omfattende svindel med skat og moms plus handel med flere hundrede falske iPhones. Det kan du læse mere om her.

De mange negative bedømmelser fra Mobileone.dk's kunder er lagt på nettet i samme periode, hvor firmaet ifølge byretsdommen handlede med forfalskede telefoner.

Der er dog tilsyneladende ingen kunder, der fortæller, at de måske har købt falske varer. En enkelt kunde fortæller dog om, at en indkøbt telefon var defekt:

"Satte (...) simkortet i telefonen, hvorefter jeg forsøgte at opdatere den med itunes. I mit forsøg på at opdatere holdt mobilen op med at virke. Jeg mailede og ringede derefter til mobilone og blev sendt til en tekniker i Århus. Han kunne ikke lave mobilen og sagde at han fandt mobilone utroværdig. Han undrede sig derudover over kassen, (som) mobilen var blevet sendt til mig i, og sagde at den ikke var en standard box man brugte i Danmark."

Man kan stadig finde kundebedømmelserne af Mobileone.dk på trustpilot.dk. En lille men ikke uvæsentlig detalje er, at butikken har solgt sine varer via domænet mobilone.dk - uden "e" - Det domæne blev deaktiveret af DK-Hostmaster så sent som i november i fjor.

Sammen med de mange negative anmeldelser af mobilbutikken finder man også en lang række meget korfattede - og meget positive - bedømmelser fra kunder, som angiveligt er voldsomt begejstrede for butikken.

Det er uklart, om butikken Mobileone.dk er lukket, og det har ikke været muligt at få en kommentar fra firmaet.

Med til historien hører, at internetdomænet mobileone.dk - med det lille "e" - i september i fjor blev overtaget af firmaet Dansk Kontor Center i Odense. Det firma har ikke noget med den københavnske sag at gøre, oplyser Mogens Dau fra Dansk Kontor Center.

Computerworld arbejder på at få en kommentar fra Trustpilot. Vi vil blandt andet gerne spørge, hvordan Trustpilot sikrer sig, at firmaer ikke snyder med kundebedømmelserne via falske brugerprofiler og hvilke krav Trustpilot stiller til de butikker, som bliver anmeldt på sitet.

Computerworlds redaktion hører gerne fra læsere, der er stødt på falske iPhones eller andre it-varer, som er forfalskede. Du kan kontakte redaktionen her.

Opdateret klokken 16.03 med oplysning om, at domænenavnet mobileone.dk nu tilhører Odense-firmaet Dansk Kontor Center.

Opdateret klokken 16.55 med præcisering af, at den københavnske butik Mobileone.dk har opereret under internetdomænet mobilone.dk.

Læs også:

Sådan ser falske iPhone 5-modeller ud

Fire års fængsel til bagmand bag dansk iPhone-svindel




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere