Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Sprængfarlig skandale: Millioner af it-kroner brugt ulovligt

Tre it-firmaer i sprængfarlig udbudsskandale forsøger at holde værdien af ulovligt indgået aftaler hemmelige.

En større udbudsskandale er under opsejling hos NaturErhvervsstyrelsen.

I første omgang afslørede nogle få sætninger i en rapport urent trav i forbindelse med tildeling af kontrakter.

Det kan du læse mere om her: Afsløring: Styrelse indgik seks ulovlige it-aftaler.

Nu viser det sig, at alene to af seks ulovligt indgåede kontrakter, der imod reglerne ikke har været i udbud, beløber sig til 3,8 millioner kroner.

Imidlertid tyder meget på, at styrelsen slet ikke har overblik over skandalen endnu.

År uden udbud

Den ene af de to kontrakter drejer sig om Fisketegnssystemet.

Her lød det i første omgang fra styrelsen 20. februar 2014, at den ulovlige del af denne opgave, som ikke havde været i udbud, havde en værdi på 7.336.188,11 kroner - altså 7,3 millioner kroner.

Oplysninger, der har været godkendt i direktionen hos NaturErhvervsstyrelsen, inden de blev udleveret, viser sig dog at være forkerte.

For få timer før deadline på denne artikel henvender styrelsen sig igen i en mail, hvor leverandøren IBM er cc til orientering.

Nu viser det sig, at dette rettelige beløb, der har været "udbudsretlig uortodoks" har en værdi på 1,637.393,97 kroner, oplyser styrelsen pludselig den 26. februar 2014.

Leverandørens navn angives dog fortsat til at være: IBM Danmark.

Sejler for styrelse
NaturErhvervsstyrelsen har, siden man blev opmærksom på de mange uregelmæssigheder i de seks it-aftaler, blandt andet ansat folk til at rette op på tingene.

Imidlertid tyder den foreløbige afgørelse på en aktindsigt Computerworld sendte 2. december 2013, som en delafgørelse blev truffet 20. februar 2014, at overblikket over skandalen ikke er på plads.

Således hed det i første omgang om Fisketegnssystemet, at det at opgaven ikke havde været i udbud i 120 måneder - siden 2003, oplyste myndigheden.

Det blev siden rettet til siden 2011. Unægteligt lidt af en forskel.

Et leverandør-navn mangler

Fra fisk til bier 

Derudover har myndigheden også offentliggjort værdien af en anden kontrakt, nemlig på Det Centrale Bigårdsregister, der bærer forkortelsen CBR-systemet.

Værdien i kroner af opgaven, som ikke var i udbud er: 2.189.791,36 kroner.

Mens længden af opgaven i antal måneder er 39 måneder.

Navnet på leverandøren er landinspektørfirmaet LE34 A/S, hedder det.

"CBR er et webbaseret system med adressen: https://cbr.pdir.dk," forklarer styrelsen.

Hovedfunktionaliteten i CBR er, at den enkelte biavler kan oprette og registrere sig som ejer af en eller flere bigårde og samtidigt markere den geografiske placering af
den eller disse bigårde på et landkort, forklarer styrelsen.

Fire beløb ukendte

Imidlertid har it-virksomhederne Ciber, SAS Institute og Cowi i såkaldte høringssvar til NaturErhvervstyrelsen krævet, at værdien af de kontrakterne, der er indgået ulovligt med dem, ikke må offentliggøres.

"Af konkurrencemæssige grunde oplyser Ciber typisk kun navn på kunden (reference) og beskrivelse af udførte opgavers tekniske karakter.

"Derimod oplyser Ciber aldrig kontraktsstørelser, dvs beløb og varighed af konkurrencemæssige årsager," skriver Ciber i et høringssvar.

Og udtaler overfor styrelsen:

- Værdien i kroner af opgaven - Ønskes ikke offentliggjort.

- Længnden af opgaven i antal måneder - Ønskes ikke offentliggjort".

Her stopper et af de andre selskaber, Cowi, dog ikke.

For selskabet angivet i høringssvaret, at:

"- Værdien i kroner af PDgis-opgaven

- Varigheden af PDgis-opgaven i antal måneder

- Resumé af, hvori PDgis-opgaven består eller betod

vil medføre en nærliggende risiko for, at COWI vil lide skade af betydning...."

Èt leverandør-navn mangler

Endelig skriver SAS Institute, med hvem der er indgået to aftaler uden om udbud, at antal timer ikke må oplyses sammen med den samlede sum. Ligesom offentliggørelsen af prisen for software vil skade selskabet.

Den sidste af de seks kontrakter indgået ulovligt uden om udbud, drejer sig om et satelit-kommunikation, her er leverandørens navn, ikke blevet frigivet endnu.

Du kan læse mere om kontrakterne og forløbene senere her på Computerworld.dk - herunder styrelsens forskellige udlægninger af forløbene, som der øjensynligt ikke er helt styr på endnu.

Derudover følger Computerworld naturligvis sagen, når nye oplysninger kommer frem.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere