Artikel top billede

Googles smarte lille feature: En ny 'afmeld'-knap

Gmail kommer i denne uge med en ny "afmeld"-knap. Se her, hvad den kan.

Som mailbruger kender du følelsen: Efter en årrække med den samme mailadresse har du måske været sløset med fluebenene, og har tilmeldt dig en god bunke nyhedsbreve, og det er måske ikke alle, som du rent faktisk læser.

Ønsker du at afmelde dig, skal man ned og finde det lille magiske link blandt det, der er skrevet med småt, igennem et kort forhørslokale med "ønsker du at afmelde dig nyhedsbrevet?", og nogle gange endda et "ønsker du virkelig at afmelde nyhedsbrevet?".

Men alt det gør Google nu nemmere.

I denne uge ruller der en ny funktion ud til Gmail.

'Øverst i din modtagne mail, vil der være et tydeligt "unsubscribe/afmeld", som vil klare det hele for dig - uden at du skal ned og lede efter linket, som en nål i en høstak.

Google: Du undgår spamfiltret
Hvad end du er forbruger eller virksomhed, lyder det nok enten som frelse eller helvede.

For virksomheden betyder det, at forbrugeren langt nemmere kan forlade nyhedsbrevet, hvilket vil hæmme kommunikationen for virksomheden.

Men formålet med knappen er faktisk lige modsat, mener Google.

Når en forbruger ikke kan finde "afmeld"-knappen i et nyhedsbrev eller promoveringsmail, så vælger de ofte i stedet at placere mailen i en spammappe, og gør for mange det, kan det få alvorlige konsekvenser.

"Et af de største problemer med vores spamfilter er, når programmet skal kende forskel mellem uønskede mails og blød spam," forklarer Googles Vijay Eranti, som er ansvarlig for Gmails "anti-abuse"-afdeling.

"Bruger skal undgå spam, men skal modtage jeres mails"

Når en mail bliver placeret i en spammappe, sender det et signal tilbage til Google.

Hvis nok mennesker gør dette, vil Googles automatiske system begynde at se nyhedsbrevet og mailafsenderen som spam, og vil i større grad automatisk sende mailen til en spammappe, hvilket kan skabe store problemer for en virksomhed.

"Vi vil give brugerne mulighed for at kunne kontrollere, hvad de ønsker at modtage på en langt nemmere måde," forklarer Vijay Eranti.

Værktøjet blev fremvist ved en konference i San Fransisco i sidste uge, og her summerede Googles ledende chef for Anti-abuse Research, Elie Burztein, meget godt, hvad Google ønsker:

"Vi ønsker, at vores brugere ikke modtager spam, men vi vil også have, at I (industrien red.) kommer ud til forbrugerne."

Læs også: Når dit køleskab mistænkes for spam

Læs også: ComOFF: Så mærkeligt ville livet være hvis spam ikke var fup

Læs også: Bølger af sms-spam på vej til din mobiltelefon




IT-JOB

Danske Commodities A/S

Senior software developer

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere