Artikel top billede

(Foto: Copyright (2007) Craig Jewell / Craig Jewell)

Ikke længere godt nok: Vi skal have en ny type mobilnetværk

Mobile World Congress: Fremtidens mobilnetværk skal kunne helt andre ting end i dag, og det kræver omfattende ændringer på teknologi-siden.

Barcelona: Et af de helt store temaer på denne uges Mobile World Congress er teleindustriens rolle i forhold til big data, machine to machine-teknologier (M2M) og internet of ohings (IoT).

Hvor meget af debatten om disse it-trends i den brede offentlighed går på privacy- og sikkerheds-problemstillingerne, så er det på MWC først og fremmest forretningsmulighederne og de teknologiske udfordringer, der er i fokus.

Særligt det sidste blev fremhævet af CEO i Alcatel-Lucent, Michel Combes, da han holdt keynote onsdag formiddag.

"Vi er nu nået til en vendepunkt, og den eneste måde, vi kan fortsætte på, er med en strukturel ændring af måden, vi designer vores netværk på," sagde han og pegede på eksempelvis elasticitet, mere kapacitet og lav latency i netværket som nogle af de ting, der skal mere fokus på.

Og så beskrev han, hvordan cloud computing og netværk fremover bliver to sider af samme sag.

"Cloud og netværk vil blive mere integreret, og det vil blive mere distribuerede netværk. Det er kun begyndelsen på en ændring af arkitekturen," sagde Michel Combes.

Han forklarede, at en større del af netværket skal rykkes ud til brugerne i form af lokale mobil-master, for at man blandt andet kan komme latency til livs.

Det her kan ikke stoppes

For brugerne vil alt dette - hvis teknologivirksomhederne får ret i forudsigelserne - blandt andet betyde mere velfungerende tjenester.

"Netværket vil være user-aware takket være big data og kan tilpasse sig brugeren. Kontekst-bevidste netværket kan levere en syv gange bedre oplevelse i forhold til video," lød et eksempel fra Michael Combes.

Joe Tucci, CEO i EMC, var også på scenen for at fortælle om, hvordan cloud computing, nye netværks-teknologier og nye forbruger-teknologier, eksempelvis wearables, ændrer mange ting for industrien.

"Hvordan forstår vi den præcise oplevelse, som brugerne har på netværket?" lyder et grundlæggende spørgsmål ifølge Joe Tucci - og det er et af argumenterne for et øget fokus på big data.

"Der er ikke nogen måde at stoppe det her på; internet of things kommer, big data kommer, og cloud kommer - og virksomhederne skal være forberedte på det," lød budskabet fra EMC-topchefen.

Hvad laver denne virksomhed på MWC?

Pat Gelsinger, CEO i VMware (der i øvrigt ejes af EMC) forklarerede, at der går en direkte linje fra det software-definerede datacenter til fremtidens mobilnetværk og mobiltjenester.

Deri ligger også forklaringen på, hvorfor en virksomhed som VMware overhovedet er tilstede på en mobil-messe som Mobile World Congress.

"VMware er lidt nye på det her området. MWC er ikke kernen af det, vi har lavet tidligere," indledte han og forklarede så, hvordan VMware arbejder på at virtualisere netværkene, og at det bliver det næste store teknologiske ryk - ligesom virtualiseringen af datacentrene har været det.

Pat Gelsinger forholdt sig som de andre tophefer også til hele debatten om privacy og overvågning, der kun vil vokse i takt med, at big data og lignende trends vinder frem. 

Alle pegede på, at der er opstået en udfordring med Edward Snowden-sagen, og at det kan få kunderne til at holde igen med eksempelvis at give sig i kast med bg data.

De pegede dog også på, hvor den egentlige problemstilling ligger gemt.

"Teknologier kan bruges på en række måder - og de er grundlæggende neutrale. Det er den underliggende politik, der afgør det," lød det fra Pat Gelsinger.

"Det handler om tillid," lød det for EMC's Joe Tucci, der også sagde, at debatten om privacy er meget forskellige fra generation til generation.

Ændrer vores samfund

At megatrends som big data, IoT og M2M ændrer ganske meget for ikke bare it-virksomhederne men også for teleindustrien, var også tydeligt, da TeliaSonera holdt pressemøde tidligere på ugen i Barcelona.

"Vi tror på, at M2M og IoT vil ændre vores samfung. Både privat og på arbejdet," lød det fra Hans Dahlberg, der står i spirdsen for TeliaSonera Global M2M Services.

Han fortalte blandt andet, at TeliaSonera venter, at det nordiske M2M-marked vil vokse med 30 procent om året - omtrent dobbelt så hurtigt som det globale marked.

Læs også:

Vi har prøvekørt Galaxy S5: Sådan fungerer den

Her er Samsungs nye kongemobil: Galaxy S5

Mark Zuckerberg på MWC: Her er mit næste store projekt

WhatsApp-stifter: Sådan vil vi bruge de 100 milliarder fra Facebook

Nokia satser på Android-platformen

Her er de nye smartphones og tablets fra MWC 2014

Mobile World Congress skudt i gang: Følg med her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere