Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen (Foto: Povl D. Rasmussen)

Hård kritik af sikkerhedssjusk: Brug to browsere

Brug to browsere, hvis du vil surfe sikkert. Sådan lyder et råd fra en sikkerhedsekspert, der er godt og grundig træt af sikkerhedshuller.

I mandags frigav Adobe igen en opdatering til det populære Flash-program. En nødlap uden for den normale opdateringscyklus.

Det skete, efter at en såkaldt 0-dagssårbarhed er blevet misbrugt i spear phishing-angreb.

Det er anden gang på en måned, at Adobe har været tvunget til at udsende en nødlap uden for almindelig cyklus.

0-dagssårbarheder er hidtil ukendte huller i et program, hvilket betyder, at der ikke er lapper, som kan lukke problemerne.

Og nu har flere sikkerhedseksperter fået nok af de mange opdateringer, der har plaget programmet i årevis.

Brug to browsere

Tore Terjesen, der er sikkerhedschef i firmaet Nttcom, råber vagt i gevær, når der hele tiden dukker brister op i eksempelvis Flash.

Et program, der er meget populært på hele verdens harddiske.

"Der er alvorlige problemer med sikkerheden, og de bliver udnyttet af hackere," siger han til Computerworlds svenske søsterside.

Han foreslår ligefrem, at man har to browsere installeret på sin maskine for at opnå sikker surf på nettet.

"Man kan delvist undgå problemerne ved at bruge to forskellige browsere. En browser med plugins som eksempelvis Flash og en helt uden indstiksprogrammer. Den sidste skal anvendes til dagligt brug, den første kan så benyttes, når der er behov for Flash."

"Det vigtigste er dog stadig at holde sit system opdateret. Brug eventuelt et program, der kan holde øje med, at opdateringer er installeret på maskinen."

Det danske sikkerhedsfirma Secunia har udsendt en rapport, der viser, at tre ud af fire sårbarheder findes i tredjepartsprogrammer som eksempelvis Flash.

Læs den historie her: Her er den mest hullede browser - hvilken bruger du?

Det handler også om dig

Også Kasperskys sikkerhedsekspert David Jacoby er ude med den kritiske rive efter grafikgiganten.

"Sikkerhedsproblemerne gennemsyrer flere af Adobes produkter. En af udfordringerne ligger i, at Adobe skal tilpasse sine programmer til mange forskellige operativsystemer," siger han.

Men 0-dagsproblemerne berører ikke kun Adobe.

"0-dagssårbarheder findes i alle programmer, og problemet er, at de ikke kan patches væk nu og her."

Ifølge Secunia er leverandørerne af software dog blevet bedre til at lukke huller, når de dukker op. Eksempelvis er langt hovedparten af alle sårbarheder i browsere blevet lappet indenfor 30 dage.

David Jacoby peger dog også på, at udfordringerne ikke kun ligger hos leverandørerne.

"Problemet er også, at der ikke opdateres på den enkelte maskine. Jeg ser ofte flere år gamle programmer på maskinerne," siger han.

"Men det bliver heller ikke lettere af, at der udsendes opdateringer uden for de normale rutiner, som brugerne til dels er bekendt med."

Adobe siger selv, at hvis man holder sin maskine opdateret, så mindsker man risikoen. Ligeledes opfordrer firmaet til, at man kun opdaterer fra firmaets officielle kanaler.

"Brugerne skal kun benytte versioner, som vi (Adobe, red.) selv udsender. Ligeledes skal alle sikkerhedsopdateringer installeres, og så bør brugerne følge anvisninger i vores sikkerhedsguide. Det vil mindske risikoen for angreb," lyder det fra Heather Edell, der er talsperson for Adobe.

Læs også:
Nokia vælger speciel browser på sine nye Android-telefoner

Internet Explorer under angreb - hidtil ukendt sikkerhedshul udnyttes

Denne browser beskytter dig bedst mod malware




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere