Artikel top billede

Helt nye funktioner på vej til Office-programmerne

Microsoft arbejder på helt nye funktioner til Word, Excel og PowerPoint. Programmerne skal ikke bare understøtte touch, men også helt nye måder at navigere og arbejde på.

Microsofts Office 2013 (billedet) skiller sig ud fra de tidligere versioner ved blandt andet at have en langt bedre understøttelse af touch-navigation.

Ifølge vores kolleger på det amerikanske Infoworld er det kun begyndelsen på en række nye måder, vi vil navigere og arbejde på i Office fremadrettet, når vi taler de touch-first-udgaver af Office, Microsoft arbejder på.

Konkret vil Microsoft implementere blandt andet talegenkendelse, stemmekommandoer og bevægelses-funktioner, ligesom understøttelsen af giga-skærme med virtual reality-lignende muligheder også skal styrkes.

Microsoft arbejder på det

Det fortalte Sanjay Manchanda, Office product marketing director, på Microsoft Dynamics Convergence 2014-konference, skriver Infoworld.

"Vi tænker produktivitet som det, at man er i stand til at skabe indhold, foretage handlinger, og for at gøre det har du brug for at bringe andre former for naturlig interaktion i spil: stemme-aktiverede kommandoer og bevægelser kommer til at spille en stor rolle, når vi ser på, hvordan produktivitetsværktøjer vil udvikle sig," udtalte han i en præsentation på konferencen.

"I vil se mere fra Microsoft, der arbejder på at kunne levere disse ting."

I oktober sidste år afslørede den daværende Microsoft-CEO, Steve Ballmer, lidt om, hvordan Microsoft forestiller sig, at fremtidens Office-applikationer kan fungere på de rene touch-enheder - eksempelvis iPad.

"Word, PowerPoint og Excel er alle værktøjer til at producere med. De er optimeret til at blive brugt med tastatur og mus ... iPad vil komme med, når vi laver det, jeg vil kalde ikke bare et touch-understøttende, men touch-first interface. Det er under udvikling ... til både Windows 8 og andre platforme," lød det fra Ballmer.

Læs også:

Sådan laver man intelligent software uden at begå brølere

Her kan vi få store problemer med kunstig intelligens




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere